87 følgelig vende sig mod enhver krænkelse af dette område, gan- ske som ophavsmanden kan vende sig mod krænkelser fra tredje- mand eller fra forlæggeren. „Was der Verleger erlangt, ist W eni- ger als das Urheberrecht, aber nicht etwas wesentlich anderes als dieses; es ist ein Ausschnitt aus dem Rechte des Urhebers. Dieser nimmt eine beschränkte Übertragung seines Rechtes im Sinne des § 8 des LUG vor,“ Allfeld III s. 5. Af den anførte retsstilling føl- ger også, at forlæggeren kan udøve sin ret indenfor forlagskon- traktens rammer uden hensyn til dispositioner fra ophavsman- dens side. Hvis denne fx. giver afkald på ophavsretten til værket, ændrer dette ikke forlæggerens retsstilling. Sålænge kontrakten løber, kan han fortsat kræve eneretten respekteret. Ophavsmanden, e. o. hans arvinger, indestår forlæggeren for, at han er i lovlig besiddelse af den overdragne ret, særlig at ret- ten ikke tidligere helt eller delvis er overdraget en anden for- lægger. 45. Det værk, der gives i forlag, må være beskyttet, værket må fyldestgøre mindstekravene til genstanden for ophavsretlig beskyt- telse og beskyttelsestiden må ikke være udløbet. Det må ikke være et plagiat (plagium = menneskerov). Et sådant foreligger, hvor ophavsmanden tillægger sig et fremmed værk eller bruger dette på ulovlig m åde1). Den kunstner, der fx. skal illustrere et værk og kalkerer sine tegninger af efter en andens foreliggende værker, har ikke nogen ophavsret at overføre og ifalder ansvar både over- for ophavsmanden og overfor den forlægger, han har kontraheret med. Det kan ofte være vanskeligt at drage grænsen overfor lovlig benyttelse af et fremmed værk. Med Grundtvig s. 145 må det an- tages, at parodier, travestier og satirer over andres værker altid må anses for retmæssige. I sagen U. 1878 s. 258 forelå følgende sagsforhold. Forfatteren Erik Bøgh havde udgivet et versificeret politisk tendensskrift betit- let: „Mester Oles Prædiken — Nytaarsvers fra Erik Bøgh,“ be- stående af 256 verslinjer. En politisk modstander udgav derefter: „Mester Oles Prædiken — Martsvers — ikke fra Erik Bøgh,“ lige- ledes på 256 verslinjer og med benyttelse af en stor del af Bøghs verslinjer, men dog med den modsatte politiske tendens. Ulovligt *) Grundtvig definerer s. 139 plagiat eller det såkaldte „litterære Tyveri“ som „Udgivelsen af fremmed Aandsarbejde som eget“ .