93 48. Forholdet mellem ordinær udgave og billigudgave. Navnlig indenfor engelsk-amerikansk forlagsvirksomhed har man arbej- det meget med billigudgaver. Formålet med udsendelsen af disse er ud fra engelsk-amerikansk tankegang den at ramme et nyt kø- berpublikum, idet man regner med, at udgaven til ordinær bog- ladepris ikke har chance for at blive solgt i den brede befolkning. På den anden side har man søgt at begrænse skaden ved udsen- delsen af en billigudgave eller folkeudgave1). Enten har ophavs- manden overladt retten til den forlægger, der har den ordinære l’artiste de se répéter dans ses æuvres, alors qu'il est resté le seul et unique propriétaire de son modéle, il n’en saurait plus étre de méme quand il a aliéné son droit de propricté et de libre re p ro d u ctio n ........... Que toute reproduction servile de l’original et pouvant se confondre artistement et industriellement avec lui constituerait une contrefacon ou tout au moins un fait de concurrence illi- cite. Mais considérant que dans les arts plastiques tels que la sculpture ou la peinture, il convient d’accorder å l’auteur une certaine tolerance å cet égard, tolérance tenant å la nature méme des choses; qu'il faut bien reconnaitre que la conception de toute æuvre est nécessairement empruntée å certains types géné- raux dont l'auteur rencontre la donnée, la form e et les attributs dans le monde physique, dans l’histoire ou dans la légende, que le plus souvent, sans se faire pour cela le plagiaire de soi-meme ou d’autrui, il se com plait, suivant les ten- dances de sa fantaisie ou de ses études, dans des créations ou manifestations d ’un méme genre ou de genre analoque. Qu’il suffit alors, pour distinguer celle- ci, que la pensée en soit autre, ou que les formes different, ou que les dissem- blances dans l’attitude, le geste ou le costume ne permettent pas, entre les pro- ductions com parées entre elles une confusion de nature å déprecier la valeur de la premiére æuvre originale ou å écarter l’acheteur des magasins de l’indu- striel ou du commerijant cessionaire. Considérant en effet, qu’on risquerait d ’enchainer l’art en interdisant au sculpteur ou au peintre la reproduction des mémes sujets ou des mémes types alors qu’il en varierait d’ailleurs l’expression, les attributs et les form es caractéristiques. Considérant que l’histoire de tous les grands artistes dans les genres divers est la dém onstration méme des prin- cipes qui doivent guider lappréciation des magistrats .. .“ *) Undertiden er dette udtryk blevet misforstået derhen, at det skulle dreje sig om en udgave af samlede eller udvalgte værker, eller at udgavens indhold — værket eller værkerne — skulle være bearbejdet m ed udgivelse for folket for øje, forkortet o. s. v. Folkeudgaven adskiller sig kun med hensyn til udstyr fra den ordinære udgave og fra dens modsætning pragtudgave eller bibliofiludgave. Hillig bemærker I s. 314: „Andersens Märchen erscheinen sow ohl in einer „Prachtausgabe“ mit Illustrationen und in einer einfachen, billigen „Volksaus- gabe“ . Kein Mensch wird auf den Gedanken kommen, dass die „Volksausgabe“ etwa andere Märchen enthält, als wie die „Prachtausgabe“ .“ Erfaringerne fra droit moral udvalgets praksis viser imidlertid, at billig-, folke- eller serieud- gaver, navnlig af frie værker, frem kom m er i stympet skikkelse, se Ophavsretten s. 138— 39 og Torben Lund: Om forringelse af litteratur-, musik- og kunstvær- ker, København 1944.