Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- V. Manuskriptet og dets levering. Korrekturpligten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
fører forsinkelse i en kompetent maskinsætters arbejdsydelse. Det
vil derfor som regel anbefale sig at lade manuskriptet maskin-
skrive og, såfremt det gennem rettelser er blevet utydeligt, påny
renskrive.
Når kontrakt om værket oprettes inden manuskriptets afleve-
ring eller endog dets udarbejdelse, foreligger ingen godkendelse
ved kontraktens underskrift. Hvad den ydre form angår, har for-
læggeren krav på et egentligt manuskript. Lapper og strimler gør
det ikke ud for manuskript. Og dog er det forbavsende, hvad for-
lagene undertiden modtager af den slags.
Ophavsmanden skal levere et fuldstændigt manuskript. Til ma-
nuskriptets ydre fremtrædelsesform hører, at det er forsynet med
ophavsmandens navn og adresse på første og sidste side, jfr. Un-
win s. 22: „Det lyder som en selvfølge, men ikke desto mindre
har over halvdelen af de manuskripter, der indsendes til et forlag,
ingen adresse og et betydeligt antal intet forfattemavn, og — hvad
der er endnu mærkeligere — nogle mangler titel og titelblad.“
Er der kun leveret en større eller mindre del af manuskriptet,
og er ophavsmanden ikke at formå til at færdiggøre værket, kan
der spørges, om forlæggeren har ret til at lade værket fuldende
ved tredjemand og offentliggøre med angivelse af dette forhold.
Svaret må blive nej. Uden ophavsmandens samtykke lader denne
vej sig ikke benytte, og forlæggeren er principielt indskrænket til
at gøre misligholdelsesvirkningerne gældende, idet han ikke kan
få dom over ophavsmanden til værkets fuldførelse, jfr. Grundtvig
s. 109. Se også Hillig I s. 246— 47.
Dør ophavsmanden under udarbejdelsen, kan arvingerne sam-
tykke i værkets færdiggørelse ved andre, når dette er muligt, fx.
ved værker, der falder udenfor den egentlige skønlitteratur, og
således, at det klart fremgår, hvad der hidrører fra den afdøde.
Ved skønlitterære værker må forlægger og arvinger afgøre, om
det efterladte manuskript uden „færdiggørelse ved tredjemand“
egner sig til offentliggørelse1). M. h. t. kunstværker bestemmer
L. 33 § 29, stk. 2, at strid mellem arvinger og kreditorer eller mel-
lem arvinger indbyrdes om, hvilke kunstneriske efterladenskaber
— derunder også skitser, studier o. lign. — der kan bortsælges,
uden at berettigede hensyn derved krænkes, af enhver af parterne
*) Med denne modifikation kan jeg tiltræde Torben Lunds udtalelser i fest-
skriftet for Eberstein s. 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0098.html