131 dette område. Da han dog herved må respektere værkets art, er det rimeligt og sædvanligt, at han forelægger sine forslag for op- havsmanden. Forlæggeren må ikke vælge et udstyr, der er i strid med værkets indhold og formål eller ophavsmandens indstilling og position, „kulørt omslag“ 1). Endelig må hensyn tages til den for- udsatte bogladepris. Et kostbart udstyr forhøjer denne og formind- sker salget. Illustrationer til værkets tekst hører ikke med til værkets ydre udstyr, og her er forlæggeren ikke rådig. Det er principielt ophavs- manden, der afgør, om værket skal illustreres og med hvilke illu- strationer (fotografi, tegning, træsnit o. s. v.). I reglen er dog dette forhold genstand for særlig aftale mellem parterne2). Og ved visse værker som konversationsleksika, lærebøger m. v., hvor forlaget ofte er i besiddelse af egnet materiale, er det klart, at forlagets ind- flydelse må blive af vægt. Sædvane kræver, at forlæggeren giver sig til kende på værket ved angivelse af forlagets navn. Udstyret retter sig efter udgavens karakter, almindelig udgave, bibliofil- eller pragtudgave, folke- eller billigudgave o. s. v. Ordet „udgave“ har i disse forbindelser hensyn til værkets rent ydre fremtræden, ikke dets indhold. Men iøvrigt har „udgave“ modsat „oplag“ hensyn til værkets indhold, idet man ved oplag, jfr. L. 33 § 9 i reglen forstår nye optryk under eet af værket i uændret skik- kelse, medens en ny, anden, tredie o. s. v. udgave har hensyn til fornyet gennemsyn af værket. Særlig gælder dette, hvor det ikke drejer sig om skønlitteratur men videnskabelige værker, der ved den nye udgave føres å jour. *) „Die Form und Ausstattung der Abzüge wird unter Beobachtung der im Verlagshandel herrschenden Übung sowie mit Rücksicht auf Zweck und Inhalt des W erkes von dem Verleger bestimmt,“ tysk forlagslov § 14, 2. pkt. Allfeld oplyser III s. 83, at et forslag om, at forlæggeren skulle være forpligtet til at slutte aftale m ed ophavsmanden om form en for mangfoldiggørelsen blev trukket tilbage i den komm ission, der forberedte loven. Se også finsk forslag 1938 § 30. 2) Vedrører forlagskontrakten udgivelse af en illustreret udgave, har forlæg- geren ikke ret til også at udsende en ikke illustreret; Basch omtaler s. 75 sagen om udgivelsen af H onoré de Balzac: „Les contes drolatiques“ med illustrationer af Gustave Doré. Forfatterens enke havde sluttet kontrakt med et forlag om ud- givelse af den nævnte illustrerede udgave; foruden denne udsendte forlaget en ikke illustreret, der var uhjemlet i kontrakten og som konkurrerede med en af et andet forlag tidligere udsendt udgave. Dommen stadfæstede forbud m od den ukontraktmæssige udgave og gav erstatning til det krænkede forlag. 9*