130 sowie die Art und Weise der Behandlung genau vorschreibt, so ist der Besteller im Zweifel zur Vervielfältigung und Verbreitung nicht verpflichtet1).“ Denne formodningsregel kommer ikke til an- vendelse blot fordi forlæggeren har fået ideen til værket og/eller har fremsat ønske om stoffets behandling, Allfeld III s. 213, se også Hillig I s. 195. Se endvidere Grundtvig s. 101— 102 og dommen U. 1918.817, der statuerer, at en kontrakt mellem en forlægger og en translatør om udarbejdelse af 2 lærebøger i tysk og engelsk ikke var at anse som en forlagskontrakt, fordi udarbejdelsen var over- taget på bestilling, hvorhos forlæggeren havde været medbestem- mende m. h. t. bøgernes plan og stoffets behandling. Ophavsman- den kunne derfor ikke kræve vederlag ved udsendelse af nye op- lag. Dommen forudsætter, at ophavsmanden ikke har krav på, at der udsendes nye oplag. Derimod bevarer ophavsmanden sine ide- elle rettigheder m. h. t. værkets form og indhold, således at han har ret til at medvirke ved udsendelse af nye udgaver. Pligten til at udgive værket påhviler forlæggeren overfor op- havsmanden. Et andet spørgsmål er, om der i forhold til købere af værket kan opstå pligt til (fortsat) udgivelse. Ved subskriptions- værker i flere leveringer (bind), konversationsleksika, ordbøger og lign. samlerværker opstår pligt overfor subskribenterne til at fuldføre udgivelsen. Forlag og subskribent er gensidig forpligtede til henholdsvis at udgive og aftage samtlige de bind, subskriptio- nen omfatter. Standser forlaget en sådan udgivelse, ifalder det er- statningsansvar overfor køberne efter almindelige regler supple- ret med slutsedlens vilkår. 66. Mangfoldiggørelsen er den tekniske fremstilling af eksem- plarer af værket. Mangfoldiggørelsen skal ske på sædvanlig måde. Herved må der tages hensyn til værkets karakter. Det er forlægge- ren, der principielt tager bestemmelse om værkets fremstillingsmåde, udstyr, papir, format, type, typografisk opstilling, linietal og mar- gin, paginering, titelblad, omslag og dettes udsmykning, smuds- omslag og indbinding. Det er forlæggeren, der løber den økono- miske risiko og har den faglige viden, hvorfor han bestemmer på *) Goldbaum bemærker s. 348 ad fortolkningen af tysk forlagslovs § 47: „Die Überlassung künstlerischer Arbeit kann, darüber muss man sich klar sein, nicht nur auf Grund eines Verlagsvertrages stattfinden, sondern auf Grund verschiede- ner Rechtsgeschäfte, so eines Dienstvertrages, eines Auftrages, eines Kaufes, eines Werkvertrages, eines Gesellschaftsvertrages. W as sich aus derartigen Ver- trägen an Rechten und Pflichten positiv ergibt, regelt § 47 nicht.“