133 Ingen bog må af forlægger eller boghandler leveres, udsendes til gennemsyn, udstilles, fremlægges eller opstilles tilgængeligt for publikum før udsendelsesdagen. Reglen er deklaratorisk f. s. v. angår tidsfristen. Denne løber fra modtagelsen af det fuldstændige manuskript, idet forlæggeren først nu har sikkerhed for, at ophavsmanden er i stand til at opfylde kontrakten. Ønsker ophavsmanden at foretage ændringer, omar- bejdelse el. lign., løber fristen først fra modtagelsen af det ændrede manuskript. Værket skal være udgivet inden fristens udløb, d. v. s. offentliggjort, det er ikke tilstrækkeligt, at skridt er foretaget med offentliggørelsen for øje. Force majeure udskyder fristen, sålænge umuligheden varer; dersom krig o. lign. omstændigheder kun for- dyrer udgivelsen, gælder fristen. Pligten består, uanset om det fulde vederlag er betalt forud, idet ophavsmandens ideelle rettig- heder tilgodeses. Bestemmelsen gælder, når intet er vedtaget i forlagskontrakten om tidspunktet for udgivelsen. Der kan være vedtaget en kortere eller længere frist, eller udgivelsen kan fastsættes til en bestemt dag1) eller overlades til forlæggerens skøn2). lfl. N. F. § 1, sidste stk. skal værket udgives „indenfor rimelig tid“ . Forlæggeren må derfor normalt påbegynde arbejdet med mangfoldiggørelsen, der består i sætning, trykning, hæftning og indbinding, når manuskriptet er afleveret og godkendt, medmin- dre særlige aftaler er truffet. Trykningen må dernæst fremmes uaf- ‘ ) Amerikansk kontr. § 6: „The Publishers undertake to publish the said work without changes or eliminations in or from the text, at their own expense in such style as they deem best suited to its sale . . . on or before the day of . . . and should the Publishers fail to publish the said w ork by said date (time being of the essence o f this agreement) all the Publishers’ rights under this agreement shall terminate, and all rights herein granted to the Publishers shall revert on the Author.“ 2) Dette betyder ikke, at forlæggeren er berettiget til vilkårligt at udsætte ud- givelsen. Basch omtaler s. 78 den kendte retssag, som blev anlagt af Anatole France m od forlæggeren Lemerre. Medens forfatteren i 1877 virkede som sekre- tær for Lemerre, havde han skrevet en Histoire de France, som Lemerre købte for 3000 frcs. Bogen blev ikke udgivet, men i 1911 meddelte Lemerre, at han nu ville udgive bogen. Anatole France protesterede. Raym ond Poincaré, der var hans sagfører under retssagen, gjorde gældende, at „la facon d’écrire l’histoire avait evolué en 34 ans“ og citerede forlæggeren Lavisse’s ord: „demander å un auteur com m e Anatole France de publier une oeuvre de jeunesse, c ’est Iui dénier le droit d’avoir vecu“ . Dommen ophævede aftalen m od tilbagebetaling af h ono- raret på de 3000 frcs.