Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VII. Udgivelsespligten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
brudt. Samtidig må det forberedende salgsarbejde udføres, således
at udgivelsesdagen kan fastsættes snarest muligt, efter at oplaget
er fremstillet. Værket må iøvrigt indordnes i forlagets produktions-
program, hvorved hensyn må tages til eventuelle produktionshin-
dringer. Forlæggeren må dog tage forbehold herom, idet ophavs-
manden normalt har krav på offentliggørelse indenfor den frist,
som rimeligt medgår til fremstilling og forberedelse af salgsarbej-
det. Runge omtaler s. 483 de mangfoldige vanskeligheder, forlagene
er stillet overfor i efterkrigstiden. Papirrationering, vanskeligheder
med fremskaffelse af andre materialer, med arbejdskraften, ma-
skiner, uopfyldte leveringstilsagn o. s. v.
De nævnte forhold og især papirrationering vanskeliggør navn-
lig også optryk af udsolgte værker. Det er forlæggerens ansvars-
fulde opgave under disse forhold at træffe afgørelsen om, hvad der
indenfor de foreliggende muligheder kan udgives e. o. genoptryk-
kes og navnlig herved også give den nationale litteratur den rette
plads i forhold til den oversatte.
Iøvrigt har forholdene indenfor boghandelen udviklet sig der-
hen, at der for skønlitteraturens vedkommende kan tales om en
årlig „bogsæson“, der indledes omkring 1. sept. For begge parter
er det af stor salgsmæssig betydning, at værket kan leveres ved
denne tid. Dette er afgørende for, at det kan placeres i de af bog-
handlerne forberedte læsekrese og i det hele for, at værket kan
komme med i efterårets bogsalg (1. sept.— 1. jan.). For ophavs-
manden spiller det også en rolle, at han kommer med i bibliote-
kernes bogkøb og herved får muligheden for at blive delagtig i
biblioteksafgiften. Når forlagskontrakt er sluttet, vil parternes fæl-
les interesser således føre til hurtigst mulig udgivelse, og der fore-
kommer kun sjældent tvistigheder herom.
68. Samtidig med udgivelsen skal bogtrykkeren aflevere pligt-
eksemplarer i hæftet stand af værket til Det kgl. Bibliotek, Uni-
versitetsbiblioteket og Statsbiblioteket i Aarhus, jfr. lov nr. 160
1. juli 1927 og bek. nr. 206, 15. juli 1927. Pligtafleveringen er ube-
tinget, og aflevering sker uden betaling. Ifølge lov om pressens
brug 13. april 1938 § 3 skal bogtrykkeren derhos af alle periodiske
skrifter, der udleveres fra trykkerier her i riget inden en time efter
udleveringens påbegyndelse afgive et eksemplar til politiet.
69. Omfanget af forlæggerens forpligtelse til mangfoldiggørelse
beror på, hvad der i forlagskontrakten er vedtaget om oplagets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0129.html