135 størrelse. Er intet vedtaget herom, gælder L. 33 § 9, stk. 11, hvor- efter forlæggeren er uberettiget til at offentliggøre mere end 1 op- lag, der bortset fra de i § 3, 1. stk. nævnte aviser og andre samler- værker ikke må overstige 1000 eksemplarer. Meningen med bestem- melsen, der går tilbage til loven af 1902, er den at tvinge parterne til at træffe bestemt aftale om oplagets størrelse, jfr. Grundtvig s. 105. Torben Lund fremhæver med rette I s. 108, at denne regel klart viser, „at lovgivningsmagten er indstillet på, at synspunktet med overdragelse af forfatterret må være det, at retten ikke er overdraget i større omfang, end omstændighederne tilsiger". Reg- len lægger bevisbyrden på forlæggeren, hvilket stemmer med ældre ret, jfr. U. 1900.578. Ved oplag forstås det antal eksemplarer, forlæggeren i henhold til kontrakten er berettiget til at fremstille til salg og ved trykning under eet. Ved værker, der har e. o. store omsætningsmuligheder, lader forlæggeren ofte satsen stå til anvendelse ved fremstilling af nye oplag. Størrelsen af 1. oplag er en af de vigtigste bestemmelser i forlagskontrakten. Da nyt oplag hurtigt kan fremstilles, såfremt værket slår an, vil det være rigtigt at tillægge forlæggerens skøn over salgsmulighederne særlig vægt. Ingen af parterne er interes- seret i, at et stort antal eksemplarer henligger usolgt. Det vigtigste for både forlægger og ophavsmand er, at oplaget udsælges. P. d. a. s. er bogens pris og herved også afsætningsmulighederne i høj grad afhængige af oplagets størrelse, jo mindre oplag des større bog- ladepris, idet kalkulationen af denne sker på basis af antallet af eksemplarer, der skal bære dels de direkte fremstillingsudgifter, herunder reklame m. v., dels en forholdsmæssig anpart af forlagets generalomkostninger. Ophavsmanden må have disse momenter for øje ved kontraktsafslutningen. Indenfor dansk skønlitteratur fore- kommer 1ste oplag på fra 800 op til 10.000 eksemplarer, rent und- tagelsesvis mere. Formuleringen af L. 33 § 9, stk. 11 peger iøvrigt på ældre sæd- vane indenfor forlagsvirksomheden, særlig ang. fastsættelsen af honoraret til et beløb een gang for alle for „oplaget“ (eller pr. ark for oplaget). Efterhånden som royalty-systemet er trængt igennem, er ophavsmanden interesseret i, at 1ste oplag sættes så højt som skønnes forsvarligt. Herved øges forlæggerens risiko og dermed hans interesse i at gøre et effektivt salgs- og udbredningsarbejde. Også forlæggeren er som nævnt interesseret i at nå det „rigtige“