137 Angående overskudseksemplarer bestemmer den tyske forlagslov § 6, stk. 2: „Zuschussexemplare, die nicht zum Ersatz oder zur Ergänzung beschädigter Abzüge verwendet worden sind, dürfen von dem Verleger nicht verbreitet werden.“ Allfeld henviser her III s. 45 til overskudseksemplarernes formål og til, at de fremstilles udover det tilladte antal eksemplarer i oplaget. Kan de ikke an- vendes efter deres bestemmelse, fordi der ikke er brug for dem, skal de anvendes som makulatur eller tilintetgøres. I hvilket om- fang der bliver brug for overskudseksemplarer er imidlertid ikke på forhånd så let at afgøre, idet tekniske hensyn spiller ind, så- ledes trykkemåden, papirets art, om værket skal illustreres o. s. v., ligesom det også får betydning, i hvor mange og hvor store oplag værket fremstilles. Det synes da mere hensigtsmæssigt at anvende den nordiske regel, hvorefter overskudseksemplarerne indgår i sal- get, når der viser sig at være for mange. Forudsætningen herfor er, at der er kontrol med det samlede antal af fremstillede eksem- plarer, og at ophavsmanden får honorar af ethvert solgt eksem- plar. Benyttes royalty systemet, opstår ingen vanskeligheder her- ved. Er honoraret fastsat til et bestemt beløb for oplaget, må et forholdsmæssigt beløb udregnes som honorar for de solgte over- skudseksemplarer. Går det fremstillede oplag helt eller delvis tabt som følge af brandskade, under transport eller på anden lignende tilfældig måde, kan forlæggeren fremstille erstatningseksemplarer i tilsva- rende tal. Udviklingen hos Grundtvig s. 105— 06 må antages for- ældet. Når det her bl. a. hedder: „Det maa overhovedet antages, at Oplaget, naar det én Gang er fremstillet, ligger paa Forlægge- rens Risiko, saa at han end ikke i Tilfælde af bevislig Undergang af Eksemplarer, som han har paa Lager, er berettiget til at lade Værket sætte og trykke paany, hvorimod der i saa Fald ikke kan nægtes ham Ret til at tage supplerende Aftryk af den oprindelige Sats, naar denne endnu ikke er bleven aflagt,“ da kan dette ikke være rigtigt. Der er ingensomhelst grund til og ej heller i L. 33 § 9, stk. 13 hjemmel til at gøre en sådan forskel. Spørgsmålet om at trykke erstatningseksemplarer, efter at oplaget er fremstillet, be- røres ikke af L. 33 § 9, stk. 13, der kun taler om at foranstalte nyt oplag eller at lade „det overdragne oplag aftrykke i et større antal eksemplarer end (han) er berettiget til“ d. v. s. ved samtidigt tryk. At berettigelsen skulle bero på, om satsen er aflagt eller ikke,