138 altså på størrelsen af forlagets beholdning af bly, er uantageligt. Den tyske forlagslov § 7 bestemmer: „Gehen Abzüge unter, die der Verleger auf Lager hat, so darf er sie durch andere ersetzen; er hat vorher dem Verfasser Anzeige zu machen.“ Denne regel be- rettiger forlæggeren til at trykke erstatning for, hvad han har „på lager“ enten selv eller hos bogtrykker, bogbinder og kommissionær. Hertil kommer, at forlæggeren kun ved at trykke erstatnings- eksemplarer for det brændte eller på anden måde ødelagte oplag er i stand til at realisere forlagskontraktens formål. Som regel vil lageret være forsikret, og i erstatning vil forlægge- ren kun kunne opnå det brændte eller tilintetgjorte lagers værdi bestemt efter reglerne i forsikringsaftalelovens § 38. Herefter skal erstatningen for genstande, som den sikrede selv har tilvirket til salg, „fastsættes på grundlag af den pris, som ved salg på alminde- lige vilkår ville kunne opnås umiddelbart før forsikringsbegiven- hedens indtræden, med fradrag for regelmæssige salgsomkostnin- ger, undgået handelsrisiko samt fordelen ved kontant betaling“ . Drejer det sig om fx. en juridisk eller medicinsk lærebog, der er i konstant og regelmæssigt salg, eller en roman, der er efterspurgt, vil der ikke være spørgsmål om fradrag for undgået handelsrisiko, idet man må regne med, at eksemplarerne ville være solgt. Ander- ledes kan det stille sig m. h. t. værker, hvor salget har vist sig stag- nerende. Forsikringsselskabet må have bevisbyrden for „handels- risikoen“ men har krav på oplysning om forlagets salgstal siden udgivelsen. Det må erkendes, at man her vil stå overfor vanskelige spørgsmål. Erstatningen til forlaget omfatter honorar til ophavs- manden, når det drejer sig om kurante værker. Er lageret beskadiget ved røg og vand eller som følge af varme- udviklingen, så eksemplarerne ikke kan indgå i omsætningen, kan forsikringsselskabet næppe være berettiget til at overtage og til nedsat pris sælge de beskadigede eksemplarer. Sådant salg vil, så- længe værket er til salg til ordinær bogladepris, virke i høj grad skadegørende for forlagets normale omsætning, jfr. Hillig II s. 257. Har ophavsmanden modtaget sit honorar for de brændte eller beskadigede eksemplarer, er det et spørgsmål, om han kan kræve disse genoptrykt og udbudt. Den ovennævnte regel i tysk forlags- lovs § 7 giver forlæggeren en ret men pålægger ham ikke pligt hertil. Vil han ikke trykke erstatningseksemplarer, og er oplaget ved det skete udtømt, så ophører kontrakten, dersom den kun om-