- Project Runeberg -  Forlagsretten /
145

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Udgivelsespligten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145 spekteres af boghandelen. Det er ikke tilladt samtidig at holde mere end én bogladepris på hver bog i samme udstyr eller i samme indbinding. Dog kan forlæggeren fastsætte en særlig prænumera- tionspris, d. v. s. en lavere bogladepris ved bestillinger afgivet før udgivelsen. Denne pris afløses da fra og med udgivelsesdagen af den almindelige bogladepris. Konkurrencen kan altså ikke gøre sig gældende gennem forskellig prisfastsættelse. Det er et væsent- ligt fremskridt inden for boghandelen, at bogladeprisen står fast, og dette er i realiteten også en forudsætning for royalty systemet. Men boghandlerne må ikke forandre bogladeprisen, selv om der ydes forlag og ophavsmand, hvad der tilkommer dem. For uden- landske bøger fastsættes bogladeprisen af hovedkommissionæren eller eneforhandleren. Findes ingen sådan, udregnes bogladeprisen på grundlag af de af Danske Boghandleres Importørforenings kurs- udvalg til enhver tid fastsatte kurser. Har udvalget ikke fastsat en bestemt beregning, har importøren ret til at notere udsalgsprisen efter eget skøn. Ifølge samhandelsreglernes § 9 kan der med tilladelse af Den danske Forlæggerforening eller — hvis det drejer sig om forlæg- gere, der ikke er medlemmer af forlæggerforeningen — af Bog- handlerrådet, og på de i tilladelsen fastsatte nærmere vilkår fast- sættes partipris for bestemte bøger, dog ikke for skønlitteratur, skolebøger og videnskabelige lærebøger. Når partipris er fastsat, kan der leveres med denne begunstigelse til købere, der på een gang aftager mindst 25 eksemplarer eller det af forlæggeren fast- satte større antal, men begunstigelsen må ikke uden særlig tilla- delse komme aftagere af de enkelte eksemplarer tilgode, jfr. sam- handelsreglernes § 15, 2. stk. Boghandlerrabatten på partiprisen er lavere end den sædvanlige rabat. Forlæggeren fastsætter også den boghandlerrabat, der skal ydes boghandelen. Salg til boghandelen efter systemet 7 for 6 eksem- plarer, 13 for 12 o. s. v. er ikke almindeligt i nordisk boghandel, og skulle sådanne salg forekomme, er de uden indflydelse på op- havsmandens honorarkrav, der svares af hvert solgt eksemplar. Derimod kan forlæggeren af beholdningen af overskudseksempla- rer give boghandelen, eventuelt boghandlermedhjælpere, et eksem- plar af værket til eje for herved at stimulere salget. Boghandlerens kendskab til værket er af stor betydning for salget, idet hans an- Forlagsretten 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free