Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VII. Udgivelsespligten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
befaling af dette til det købende publikum får øget vægt, når han
selv har læst værket. Boghandlerrabatten er forskellig efter vær-
kernes beskaffenhed, men andrager fra 25— 40 % af boglade-
prisen.
Forhøjelse af bogladeprisen for eksemplarer af samme oplag er
i hvert fald for uindbundne eksemplarer ikke noget hyppigt fore-
kommende fænomen1). Forlæggeren har ret til sådan forhøjelse
uden at indhente samtykke fra ophavsmanden. En forudsætning
herfor må det dog være, at forhøjelsen er saglig begrundet. Grundt-
vig bemærker s. 118, at forlæggeren er uberettiget til at forhøje
prisen således, „at han derved ligefrem hindrer oplagets udsæl-
gelse og derved krænker sin pligt til at sørge for værkets udbre-
delse“. Ifølge tysk forlagslov § 21 skal forlæggeren altid have op-
havsmandens samtykke. Reglen stemmer ifl. Allfeld III s. 104 med
bestående sædvane. Man vil herved værne ophavsmanden mod tab
ved nedsat salg og udskydelse af udgivelse af nyt oplag. Ligeledes
kan en forhøjelse af bogladeprisen hindre ophavsmanden i at ud-
øve den ham i § 26 tillagte ret til at overtage restoplag til den la-
veste pris, hvortil forlæggeren sælger i sin forretning. Dog kan for-
læggeren forhøje bogladeprisen uden samtykke af ophavsmanden,
når prisforhøjelsen skal udligne et valutafald, og hensigten så-
ledes alene er at opretholde bogladeprisens effektivitet.
Svares honorar efter royalty systemet, er det en følge heraf, at
ophavsmanden bliver delagtig i prisforhøjelsen. Er honoraret for-
udbetalt ved udgivelse af det pågældende oplag, må der nu betales
ophavsmanden forholdsmæssig andel af forhøjelsen, såfremt for-
højelsen er en almindelig prisforhøjelse på værket. Drejer det sig
om indbundne eksemplarer, og skyldes forhøjelsen forlagets ud-
gifter som følge af øgede indbindingsomkostninger, må sådanne
specielle øgede omkostninger kunne opkræves som et særligt til-
læg til bogladeprisen, uden at denne ændres. Ophavsmandens ho-
norar sættes stedse i forhold til prisen for uindbundne eksemplarer.
Men forhøjes selve bogladeprisen for uindbundne eksemplarer, må
der som nævnt betales honorar i forhold til forhøjelsen. Ophavs-
manden har ikke ved i sin tid at modtage honoraret forud for
hele oplaget givet stiltiende afkald på andel i eventuel prisfor-
højelse. Ejheller er det afgørende, at prisforhøjelsen sker som følge
af omstændigheder, der er ophavsmanden uvedkommende.
*) Prisforskrifter fastsat ved lov vil e. o. hindre denne forhøjelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0141.html