160 spielsweise ein hervorragender Gelehrter den Extrakt seiner Arbeit in einem kleinen Band zusammenfasst, während er früher dar- über einen dicken Wälzer geschrieben hätte, so ist dies zwar vom Standpunkt des modernen Lesers vielleicht zu begrüssen. Es be- deutet aber angesichts des entsprechend niedrigen Ladenprei- ses eine Reduzierung des Honorars auf einen Bruchteil, obwohl die geistige Arbeit keineswegs geringer geworden ist.“ Hertil må imidlertid siges, at det ikke er arbejdet men arbejdsresultatet, værket, der kommer i betragtning, og at det ikke er muligt at fastsætte beregningsregler på basis af et skøn over værkets viden- skabelige eller litterære værdi. Den vej Runge anviser rent indivi- duelt at fastsætte et „Stückhonorar“ , der skal være retfærdigere end et procenthonorar, er absolut ikke farbar. Ophavsmændene skal ikke finde sig heri, og det må huskes, at det købende publi- kum på skønlitteraturens område ikke netop foretrækker kvalite- ten. Bogens salg er dens økonomiske skæbne og afhænger af mar- kedets bedømmelse og efterspørgsel. Royalty systemet er den be- regningsmåde, som bedre end nogen anden søger gennemført prin- cipet om, at ophavsmanden skal være delagtig i salgsudbyttet *). Dette har han rimeligt krav på, da han på egen risiko har skabt værket. Den engelske forlæggerforening har i 1951 rettet kritik mod royalty systemet under hensyn til den da indtrådte voldsomme forhøjelse af bogens fremstillingsomkostninger2). Bibeholdelse af royalty systemet medfører en tilsvarende forhøjelse af honoraret til ophavsmanden, og bogens fordyrelse vanskeliggør dens af- sætning. Enten må da ophavsmanden gå ind på en nedsættelse af den sædvanlige royalty, eller honoraret må fastsættes på anden basis. Det er åbenbart, at denne kritik ikke rammer systemet. Der er kun spørgsmål om muligheden af at nedbringe bogladeprisen. Sti- ger denne stærkt, må der som følge af det gældende kalkulations- ') Når Runge foreslår, al der mellem ophavsmands- og forlæggerorganisatio- nerne skulle trælTes overenskomst om et bestemt kalkulationsskema, som for- læggeren skulle forelægge ophavsmanden, ligesom forlæggeren e. o. må retfær- diggøre sig overfor priskonlrolråd, må dette bestemt frarådes. Ophavsmanden er ikke delagtig i forlæggerens forretning og ejheller i kalkulationen af hans egen bog. 2) Jfr. Kai Friis Møller i Politikens kronik d. 29. m aj 1951.