- Project Runeberg -  Forlagsretten /
169

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Udgivelse af nyt oplag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169 læggeren lader ikke bogen sælge ud i boghandelen på en tid, hvor der er stærk efterspørgsel efter den, såfremt produktionsforhol- dene overhovedet muliggør udsendelse af nyt oplag. Såvel forlag som ophavsmand er altså interesseret i, at boghandelen holdes forsynet med eksemplarer, der ofte af forlaget leveres i kommis- sion. Når forhåndenværende oplag er ved at være udleveret fra forlaget, kan det derfor i begge parters interesse være nødvendigt at „hjemkalde“ bogen til konstatering af salgets størrelse og til hidførelse af en for salget gunstigere fordeling blandt boghand- lerne. Da forlaget er lige så interesseret som ophavsmanden i det øgede salg, idet forlagets fortjeneste netop ligger her, er 3et sik- kert rigtigt at overlade spørgsmålet om hjemkaldelse og udsen- delse af nyt oplag til forlæggerens skøn. For så vidt angår skøn- litteratur og lign. er stillingen herefter den, at begge parter er in- teresseret i genudgivelse snarest muligt og i nøjeste tilknytning til salget af tidligere oplag, når de faktiske forhold, navnlig efter- spørgslen, motiverer dette. Er salget af 1. oplag derimod ikke gået tilfredsstillende — det er måske endog gået helt i stå —■kan ophavsmanden ikke have krav på udsendelse af nyt oplag1). P. d. a. s. kan han heller ikke være tjent med at være bundet til forlæggeren, der mulig ikke fuldt ud har opfyldt hans forventning om reklame, salgsagitation o. s. v. Loven eller kontrakten må da vise vej til at komme ud af et dødvande. Det vil her være rimeligt, at ophavsmanden, når værket er udsolgt i boghandelen, sætter forlæggeren en frist til undersøgelse af efterspørgsel, salgsmuligheder og andre forhold, der kan være af betydning for forlæggerens bedømmelse af spørgs- målet, om han vil risikere et nyt oplag. Ved denne frists udløb eller ved forlæggerens afslag forinden vil ophavsmanden gen- erhverve retten til at udgive værket hos anden forlægger, idet for- lagskontrakten er bragt til ophør. ') Unwin siger s. 106: „Det er indlysende, al forlæggeren ikke vil afslå at op - trykke bogen, hvis der er sandsynlighed for, at den kan betale sig. Erfaringen viser, at dersom man umiddelbart efter, at en bog, hvis salg går trægt, er ud- solgt, optrykker den, er man næsten sikker på tab, hvorim od et eller lo års ud- sættelse kan gøre foretagendet indbringende og nu og da give det nye oplag en langt bedre start. Der er adskillige årsager hertil: Boghandlernes lager når at blive udtømt; bogen bliver annonceret og efterspurgt i antikvariaterne, og de brugte eksemplarer bliver efterhånden udsolgt; forlæggeren samler bestillinger, således at der foreligger et marked for bogen, når det nye oplag udkom m er.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free