170 For videnskabelige bøger, håndbøger, leksika, lærebøger etc. gælder det ofte, at de udkommer i nyt oplag nogen tid — ofte flere år — efter at være udgået af den ordinære boghandel. Her skal forinden genudgivelsen værket påny gennemarbejdes af ophavs- manden, bringes å jour. Det ses således, at der m. h. t. udgivelse af nyt oplag foreligger højst forskelligartede forhold at tage hensyn til, hensyn, der er meget forskellige fra dem, der er afgørende ved 1ste udgivelse. Ophavsmandens ideelle interesse i at se værket offentliggjort er tilgodeset. Værket har været prøvet i omsætningen, det er anmeldt af kritiken, og publikums reaktion er kendt. Lovreglen skal derfor ikke være tilsvarende. Her tiltrænges en smidigere, de praktiske livsforhold mere nær regel, som fx. den tyske forlagslovs § 17 *). N. F. § 7, stk. 2 har nu for sit område, romaner, noveller, digt- samlinger og værker, der kan sidestilles hermed (fx. samlinger af essays af samme ophavsmand), indført en sådan ny og mere hen- sigtsmæssig regel: „Hvis værket er udsolgt, og forlæggeren ikke har benyttet den *) „Ein Verleger, der das Recht hat, eine neue Auflage zu veranstalten, ist nicht verpflichtet von diesem Rechte Gebrauch zu machen. Zur Ausübung des Rechtes kann ihm der Verfasser eine angemessene Frist bestimmen. Nach dem Ablauf der Frist ist der Verfasser berechtigt von dem Vertrage zurückzutreten, wenn nicht die Veranstaltung rechtzeitig erfolgt ist. Der Bestimmung einer Frist bedarf es nicht, wenn die Veranstaltung von dem Verleger verweigert wird.“ Amerikansk kontraktsform ular § 14 siger: „In case the Publishers fail to keep the said w ork in print and for sale and after written demand from the Author decline or neglect to reprint it for sale . . . . the Publishers’ rights under this contract shall terminate and all rights . . . shall revert to the Author." Angående fransk retspraksis henvises til Vaunois, G eojfroy, Darras. Div. I Section 1 nr. 72: „L ’obligation de publier ne s’applique pas seulement å la premiere édition, si l’éditeur a le droit de faire plusieurs éditions successives du méme ouvrage, il est tenu d’entreprendre la preparation de la seconde édition lorsque la premiére est sur le point d’etre épuisée å condition, bien en tendu que le gout du public ne se soit manifestem ent détaché de l’ æuvrc.“ Medens pligten til at udgive vær- ket første gang er ubetinget, gælder om pligten til genudgivelse, at den er afhæn- gig af efterspørgslen. Endnu skal anføres Unwin s. 105: „Lad os med det samme indrøm me, at det er i højeste grad berettiget, al en forfatter igen får rådighed over sin bog, når den er udsolgt, dersom forlæggeren efter skriftlig anmodning nægter eller forsøm m er at optrykke den.“ Når Unwin imidlertid vil betinge denne ret af a) tilbagebetaling af procenthonorarer givet på forskud og endnu ikke indtjent og b) overtagelse på visse vedtagne betingelser — til halv pris eller lignende — af materiale som fx. klicheer eller stereotypiplader, der udeluk- kende er fremstillet til den omtalte bog, kan dette ikke tiltrædes. Forlæggeren må kalkulere bogen således, at disse omkostninger dækkes i 1ste oplag.