178 tilsvarende anvendelse, d. v. s. at ophavsmanden skal betale, hvad der overstiger 10 % af de oprindelige sætningsudgifter, hvorved i denne forbindelse må forstås 10 % af sætningsudgifterne ved den nye udgave. Det må dog antages, at ophavsmandens ret til ændring af vær- ket er underkastet visse begrænsninger. Således gælder dels af forretningsmæssige grunde dels af hensyn til forlæggerens ære og anseelse, at ophavsmanden ikke må foretage sådanne ændringer i værket, at dets karakter derved væsentlig ændres, jfr. N. F. § 6, stk. 3, der gælder for hvert oplag, der trykkes. Tysk forlagslov § 12, 1ste stk., sidste pkt. bestemmer: „Änderungen sind nur in- soweit zulässig als nicht durch sie ein berechtigtes Interesse des Verlegers verletzt wird.“ Ændringer, der strider mod forlæggerens forretningsmæssige interesser, foreligger, når fx. omfanget af det ændrede værk gør det uegnet til formålet, skolebogen svarer ikke længere til det beregnede klassetrin, eller værkets grundpræg er ændret, have- eller landbrugsbogen er gået over fra praktisk til teoretisk fremstilling, hvorved køberkresen forrykkes o. s. v. Hvad angår forlæggerens ære og anseelse bemærkes, at pludselige og voldsomme svingninger i ophavsmandens opfattelse af politiske, religiøse og lign. spørgsmål kan føre ændringer med sig, der giver værket en form og et indhold, som strider mod forlagets stand- punkt. Her må efter N. F. § 6, stk. 3 ophavsmandens personlige interesse i ændringerne vige for forlæggerens interesse i at bevare værkets væsentlige indhold uændret. Ophavsmanden er efter N. F. § 9, stk. 3 kun berettiget, men ikke forpligtet til at foretage ændringer. Drejer det sig om viden- skabelige værker o. 1., er både ophavsmand og forlag præsumptivt interesseret i, at værket føres å jour. Vil ophavsmanden ikke ud- føre dette arbejde, kan forlæggeren ikke uden hans samtykke lade bearbejdelsen ske ved tredjemand. Men forlæggeren er i så fald berettiget til at udsende det nye oplag i uændret stand, medmindre udgivelse af værket i uændret skikkelse ikke har noget formål. Allfeld nævner III s. 71 det tilfælde, at en lærebog i straiTeret skal udsendes i nyt oplag, efter at en ny straffelov er vedtaget. Bortset fra sådanne klare tilfælde er det imidlertid ophavsmanden, der bestemmer om værket skal ændres. Ophavsmanden kan bemyn- dige forlæggeren til at lade tredjemand bearbejde værket for det pågældende nye oplag.