rolle for form og indhold, skal værket ændres overensstemmende. I sagen N. Rt. 1936.909 (916) henvises under voteringen til Gold- baum: Urheberrecht und Verlagsrecht 1927 s. 383— 84, hvorefter det i domspraksis er antaget, at „ogsaa i tilfelle av en i tid ube- grenset rett omfattende alle oplag har forfatteren for hvert nyt oplag endringsrett, og det selv om forleggeren har betinget sig ad- gang til uten meddelelse til forfatteren at utgi nytt oplag i ufor- andret sta n d ___En mangfoldiggjørelse, som krenker endrings- retten, ansees som en krenkelse ikke bare av forfatterens rett etter forlagskontrakten, men ogsaa av ophavsretten“ . Forlæggeren har ikke ret til at foretage ændringer, jfr. L. 33 § 9, stk. 3, hvorefter han er uberettiget til at ofTentliggøre værket i for- andret skikkelse. Dette gælder ikke blot ved 1ste udgivelse. Lovens grundtanke er den, at det må være ophavsmanden, der bestemmer værkets form og indhold, idet hans ære og anseelse som ophavs- mand forudsætter, at kun det, han vil lægge navn til, offentlig- gøres som hans værk. Men heraf følger også, at der ikke kan slut- tes modsætningsvis fra L. 33 § 9, stk. 3 derhen, at forlæggeren skulle være berettiget til altid at udgive værket i uforandret skik- kelse. Sådan udgivelse vil e. o. kunne skade ophavsmanden, når værket er forældet. I N. F. § 9, stk. 3 bestemmes derfor: „I tilfælde af nyt oplag, som trykkes senere end et år efter udgivelsen af 1ste oplag, skal forlæggeren indrømme forfatteren en passende tid til at foretage de ændringer i værket, som forfatteren måtte ønske. I så tilfælde finder § 6, 2. stykke om korrekturudgifter tilsvarende anven- delse.“ Heraf følger først, at forlæggeren er pligtig at underrette op- havsmanden om forestående trykning af nyt oplag efter årsfri- stens udløb så betids, at ophavsmanden kan tage stilling til, om værket skal ændres, og få tid til at udarbejde selve ændringerne. Denne underretning er af anden art end den, der omtales i N. F. § 9, stk. 2, nemlig underretning, når trykning af nyt oplag påbe- gyndes. Ophavsmanden skal underrettes herom og om oplagets størrelse, for at han kan følge med i værkets salg. Forlæggeren er pligtig at finde sig i ændringer, uanset at han har satsen stående fra den tidligere offentliggørelse, og at mangfoldiggørelsen i æn- dret skikkelse vil medføre nye omkostninger. I denne forbindelse bestemmes det om korrekturudgifterne, at N. F. § 6, 2. stk. finder F orlagsrclten 12 177