180 selve udgivelsespligten, jfr. stk. 6. Nu går udk. 1951 videre i ret- ning af at kæde misligholdelse, generhvervelse af forlagsret („hæve“ ) og krav om erstatning sammen på irrationel måde, idet udgivelse og genudgivelse behandles under eet. Det hedder i § 34: „Forlæggeren er pligtig at udgive værket inden en rimelig tid og på passende måde sørge for dets udbredelse. Er værket ikke udgivet senest 2 år, eller forsåvidt angår musikværker 4 år, efter at ophavsmanden har leveret fuld- stændigt manuskript eller andet eksemplar, som skal mang- foldiggøres, kan ophavsmanden hæve aftalen, beholde oppe- båret honorar og kræve erstatning for skade, som ikke dæk- kes af honoraret. Er et oplag udsolgt og forlæggeren har1) ret til at udgive nyt oplag, gælder det samme, hvis forlæggeren ikke har udgivet det nye oplag senest 1 år efter at ophavs- manden har fremsat krav derom. Reglerne i 2. stykke kan ikke fraviges til skade for op- havsmanden. Dog kan Undervisningsministeriet undtagelses- vis, såfremt der af vedkommende forlag kan anføres fyldest- gørende grunde for ønsket om en udsættelse med udgivelsen, forlænge fristen.“ Af bestemmelsens stk. 2, 1ste pkt. må læseren få det indtryk, at ophavsmanden ikke kan hæve og kræve erstatning i tilfælde af misligholdelse før efter forløbet af 2 år, dog for musikværker 4 år. Denne læsemåde støttes af motiverne s. 148, hvor det siges: „Imidlertid har man ikke anset det for tilstrækkeligt med den i 1. stykke angivne regel. Der bør fastsættes en bestemt tidsfrist, inden hvilken udgivelse skal finde sted, og fastsæt- tes bestemte regler for følgen af, at fristen ikke overholdes. Ophavsmanden kan herefter, når den i 2. stk. angivne tidsfrist er overskredet, hæve aftalen og under alle omstæn- digheder beholde, hvad han allerede måtte have oppebåret af honorar, selv om dette beløb overstiger, hvad han har krav på i erstatning for lidt skade. Har han derimod krav på ') Formuleringen burde form entlig være: „Er et oplag udsolgt, og har forlæ g- geren ret til at udgive nyt oplag . . . “