Kapitel X. Samlerværk. 88. Ved et samlerværk1) forstås „værk, hvori en række artikler, afhandlinger o. s. v. af forsk, forfattere er samlet“ , den danske ordbog 18. bd., sp. 558. Juridisk skiller samlerværket sig fra fælles- værket, L. 33 § 6, hvor flere har skabt et udeleligt værk, medens ved samlerværket hver enkelts bidrag udgør et selvstændigt hele, „selvstændige bidrag fra forskellige medarbejdere“ , L. 33 § 3. En udgave af en enkelt ophavsmands samlede værker falder uden- for begrebet, ligeså det forhold at en enkelt ophavsmand påta- ger sig at skrive fx. et biografisk leksikon, U. 1942.700 H. L. 33 § 3 nævner ved siden af samlerværkerne udgiveren af „samlede værker“ og bestemmer således, at denne kan erhverve ophavsret som sådan, selvom det kun drejer sig om udgivelse af en enkelt ophavsmands værker som dennes „samlede værker“ . Drejer det sig om beskyttede værker, vil dette dog ikke få særlig praktisk betydning. Almindelige er derimod samlinger af frie klassikeres værker, der dog som regel udgives med et vist videnskabeligt appa- rat, forord, noter etc. N. F. omfatter ikke samlerværker. Hvad angår ophavsretten er stillingen angivet i L. 33 § 3. Udgiveren af samlerværket har „sam- me udelukkende ret til offentliggørelse af det samlede værk, som tilkommer forfattere“ , medens forfatteren af det enkelte bidrag, hvis ikke andet er vedtaget, bevarer forfatterretten til dette. L. 33 § 9, stk. 11 bestemmer, at forlæggeren, hvis ikke andet er ved- taget, er uberettiget til at offentliggøre mere end 1 oplag, der „udenfor de i § 3, 1. stykke nævnte tilfælde“ ikke må overstige *) M. h. t. terminologien bemærkes, at udk. 1951 i § 38, stk. 2 benytter udtryk- ket „sam leværk“ . Da udtrykket samlerværk har vundet hævd i litteraturen, be- nyttes det her, jfr. Torp s. 24— 25, Grundtvig s. 89 og s. 106, Torben Lund s. 66, Ophavsretten s. 29— 30, 72, se også Knoph s. 79.