Kapitel XI. Overdragelse af forlagsret. 92. Medens overdrageren af ejendomsret til en ting normalt er uinteresseret i, hvorledes køberen af denne forholder sig med det erhvervede, når blot købesummen behørigt erlægges, stiller det sig anderledes ved overdragelse af forlagsret. Ved kontraktsafslut- ning lægger ophavsmanden afgørende vægt på forlæggerens person og forretning. Forlagskontrakten stifter et kompleks af rettigheder og forpligtelser for forlæggeren, og ophavsmanden regner ved kontraktens indgåelse med, at netop denne medkontrahent vil være særlig egnet til at udgive og sprede værket i kraft af hans personlige egenskaber, forlagets forretningsprinciper og forret- ningsforbindelser og den måde, hvorpå hele virksomheden er or- ganiseret. Også i denne henseende spiller det en væsentlig rolle, at forlagskontrakten er en langvarig kontrakt. Den begrunder et gen- sidigt tillids- og afhængighedsforhold. Ophavsmandens interesse i offentliggørelsens form og omfang og i forlæggerens evne og vilje til spredning af værket består under hele kontraktstiden. Medens værket muligt i en forlæggers hånd bliver på lageret, vil det af en anden kunne spredes i indland og udland. I tilslutning til det for- retningsmæssige mellemværende udvikler sig ofte en personlig tilknytning, der medvirker til kontraktsforholdets særlige karak- ter J). L. 33 § 9 indeholder ikke regler om forlæggerens adgang til vi- dereoverdragelse af forlagsretten. Angående ret til offentlig frem- førelse af et værk bestemmer § 10, at erhververen ikke kan over- drage denne ret til andre. Dette gælder hvad enten den overdragne ret er en eneret eller ikke. Værkets fremførelse sker gennem ud- øvende kunstnere, og man må derfor gå ud fra, at ophavsmanden *) Om Ft. V. Hegel som forlægger se L. C. Nielsens mindeskrift I og II, Kø- benhavn 1909. F orlagsretten 13