195 en sådan klar aftale, er forlæggeren berettiget til nårsomhelst, også inden offentliggørelsen, at overdrage forlagsretten videre. Sam- tykke er givet i kontrakten. Og det er ligegyldigt, om overdragel- sen sker isoleret eller i forbindelse med overdragelse af forlaget eller en del af dette. Ophavsmanden får ingen indflydelse på, hvem der herefter overtager forlæggerpligterne, særlig pligten til at mang- foldiggøre og sprede værket. På den anden side må ophavsman- den selvsagt kunne hæve kontrakten, såfremt erhververen mislig- holder denne. Og uanset kontraktens ord må det måske antages, at ophavsmanden kan hæve straks, såfremt overdragelse sker til et forlag, hvis stilling i politisk, moralsk eller religiøs henseende er i væsentlig strid med ophavsmandens. Forlagskontraktens forud- sætninger i personlig henseende må nemlig også her gøre sig gæl- dende. Betydningen af kontraktsbestemmelsen er herefter den, at forlæggeren frit kan overdrage forlagsretten til et forlag, mod hvis erhvervelse af forlagsretten ophavsmanden ikke kan rejse væsent- lige indvendinger af nævnte art. I sagen U. 1918.251 havde forfatteren Chr. Gjerløv til et forlag overdraget „forlagsretten til første og alle eventuelt følgende op- lag“ af sin bog „Sodoma“ . Efter at der var udkommet en række oplag, overdrog forlaget gennem mellemmand — alle sine „til- kommende rettigheder med hensyn til hr. Chr. Gjerløvs bog „So- doma“ “ til et andet forlag. Dette blev efter indholdet af forlags- kontrakten og de med overdragelsen af forlagsretten forbundne omstændigheder godkendt1). Det ses ikke af dommens beskrivelse af de faktiske omstændigheder, at der heri ligger noget, som kunne binde ophavsmanden, og selve overdragelsen af forlagsretten inde- holder ikke samtykke til videreoverdragelse. 94. Ad b. Aftalen kan gå ud på, at overdragelse helt udelukkes, eller at ophavsmandens samtykke kræves til overdragelse2). Me- ningen er i begge tilfælde, at overdragelse ikke kan ske uden op- havsmandens medvirken, til hvilken denne ikke er forpligtet. Lige- 1) Dommen U. 1886.1094 indeholder en forudsætning om, at erhververen af restoplaget af en Iægestat „m ed de rettigheder og forpligtelser, hvorm ed sælge- ren besad samm e“ , ville være beføjet til at udgive nyt oplag af samme. Men denne ret var ikke krænket ved udgivelsen af et lignende værk, der blev anset væsentlig forskellig fra den tidligere. 2) Amerikansk kontr. § 20: „ ........... but no assignment voluntary or by opera- tion o f law shall be binding upon either o f the parties hereto without the written consent o f the other party to this agreement.“ 13*