- Project Runeberg -  Forlagsretten /
209

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Forlagskontraktens ophør - Ad I - Ad II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209 Forlagskontrakten kan derimod ikke ophøre ved ensidig tilken- degivelse fra ophavsmandens side efter forløbet af visse år, som det er hjemlet i nogle lovgivninger ‘ ). Ad II. 102. Forlagskontraktens ophør følger af reglerne om ydelsens umulighed. Her kommer først spørgsmålet om parternes død i be- tragtning. Den omstændighed, at en af parterne i en gensidig kon- trakt dør, medfører normalt ikke uden videre ophør af rettigheder og pligter, idet disse overgår på dødsboet. Dør forlæggeren, indgår kontrakten i boet. Selvom ophavsmanden har lagt vægt på forlæg- gerens person, da forlagskontrakten blev indgået, er det klart, at boet må have adgang til at udnytte aktiverne, hvadenten dette sker ved, at arvingerne eller en af dem overtager forlagsforretningen, eller at denne gennem bobehandlingen overdrages til trediemand. Kun såfremt ophavsmanden i forlagskontrakten har betinget sig, at forlagsretten til værket ikke må overdrages til andre eller falde i arv, kan forlæggerens død medføre ophør. Iøvrigt er de fleste for- lag i nutiden organiseret som juridiske personer, aktie- eller andels- selskab, hvorved spørgsmålet bortfalder. Ophavsmandens død medfører ikke ophør af løbende forlags- kontrakter vedr. allerede udgivne værker. Er værket færdigt men endnu ikke leveret, er arvingerne pligtige at overdrage forlæggeren manuskriptet. Ophavsmandens hovedpligt i henhold til forlags- kontrakten: pligten til at overdrage forlæggeren eneret til mang- foldiggørelse og offentliggørelse af værket kan opfyldes af andre end ophavsmanden og går ved dennes død over på boet. Forudsæt- ningen herfor må dog være, at værket forelå i sin endelige form fra ophavsmandens hånd. Foreligger der kun et endnu ikke afsluttet arbejde, må det bero på omstændighederne2), navnlig værkets ka- rakter, om det kan udgives. Er det et skønlitterært værk, kan kun det foreliggende udgives under ophavsmandens navn, og kun når *) Hoffmann Ufita 1931 s. 38. 2| Tysk forlagslov § 34 giver en særregel for det tilfælde, at en del af værket allerede var leveret af ophavsmanden. Forlæggeren kan her opretholde kon - trakten for den leverede dels vedkomm ende ved erklæring herom til arvingerne. Arvingerne kan iflg. § 34, stk. 2 give forlæggeren en frist, inden hvilken han må erklære, om han opretholder kontrakten vedr. den leverede del. Derim od har arvingerne ikke ret til at fordre kontraktens opretholdelse. Forlagsretten 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free