218 die ausserhalb des Machtbereiches des Verlegers und ausserhalb des Vorstellungskreises auch sorgsam handelnder Parteien gelegen haben, eine so tiefgreifende Umwälzung der die Grundlage des Verlagsvertrages bildenden wirtschaftlichen Verhältnisse herbei- geführt worden ist, dass der von den Parteien mit dem Verlags- vertrag verfolgte Zweck, das Werk des Autors im Dienste der wirtschaftlichen und ideellen Interessen von Verleger und Autor zu vervielfältigen, zu verbreiten und bei dem Publikum abzuset- zen, vereitelt ist, und daher bei sorgfältiger Abwägung der Inter- essen von Verleger und Autor das Festhalten an dem Vertrage zu Ergebnissen führen würde, die mit dem Grundsatz von Treu und Glauben im rechtsgeschäftlichen Verkehr unvereinbar sind“. Som det ses, lider denne bestemmelse af usikkerhed på alle af- gørende punkter. Søger man at dele problemet „økonomisk for- andrede forhold“ , vil det vise sig, at disse i deres enkelte bestand- dele altid har henhørt under forlæggerens risiko. Prisstigning på råmaterialer og stigning i lønninger er momenter, forlæggeren må tage i betragtningx). At der økonom isk2) er afsætningsmuligheder for det pågældende værk ligeså. Dette er selvfølgeligt, når det drejer sig om et enkelt litterært eller videnskabeligt værk. Men det gælder også konversationsleksika og andre lignende værker, der påregnes at udkomme i mange bind fordelt over en årrække. Det kan ikke nægtes, at forlagsforretning netop herved bliver en e. o. meget risikabel forretning. Sådan risiko må forlæggeren imødegå ved at have „mange strenge på sin bue“ og på anden måde. Til- bage bliver tilfælde, hvor en økonomisk „omvæltning“ har fundet sted. Her er det muligt, at markedet ikke for tiden kan bære den omkontraherede udgivelse, eller at vilkårene for denne viser sig urimelige, men dette kan næppe fri forlæggeren for kontrakten. Han må forhandle med ophavsmanden om en opgivelse af udgi- velsen eller en udsættelse af denne, om ændring af vilkårene eller endelig om en erstatning for ikke-udsendelsen. Forandringer i de økonomiske forhold er ikke et sådant typetilfælde, som de ovenfor angivne, hvor retten til at hæve ikke skader tilliden i kontrakts- forholdet, idet udgivelsen ikke mere har noget formål. *) Jfr. Hillig I s. 219— 20 og II s. 176— 78. *) Anderledes hvis det fx. drejer sig om efter Tysklands kapitulation i Tysk- land at udgive nazistiske værker eller udsende nye oplag af sådanne i henhold til gamle kontrakter. Disse har utvivlsomt for begge parter som „Geschäfts- grundlage“ forvisningen om „Bestand des tausendjährigen Reiches“ .