Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XII. Forlagskontraktens ophør
- Ad IV. Misligholdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
givne instruktioner vedr. værkets udførelse. Er der tale om et
fællesværk, rammer ophævelsen begge eller de liere ophavsmænd
under eet. Anderledes derimod hvor fx. illustrationer af forlægge-
ren er bestilt til et værk, hvor spørgsmålet om misligholdelse må
afgøres særskilt for hver af ophavsmændene, U. 1946.834 H.
c. Misligholdelse ved korrekturpligten vil ikke give anledning
til ophævelse, idet forlæggeren har ret til offentliggørelse af vær-
ket på basis af det overgivne manuskript. Såfremt ophavsmanden
derimod under korrekturen ændrer værket væsentligt, vil forlæg-
geren e. o. få ret til at hæve, jfr. ovenfor s. 114.
108. B. Ophavsmandens ophævelse af kontrakten p. gr. a. for-
læggerens misligholdelse.
a. Forsinkelse, jfr. ovenfor, s. 132. Den i N. F. § 1 satte frist
for rettidig udgivelse „indenfor rimelig tid“ er så vag, at den ikke
egner sig til at danne grundlag for en ophævelsesbeføjelse. „Rime-
lig“ må ses i forhold til alle produktionens forhold og til den
kendsgerning, at forlæggeren udgiver bogen på egen regning og
risiko. Men har ret til at gå ud fra, at forlæggeren er lige så inter-
esseret i den rettidige udgivelse som ophavsmanden, og indtræder
forsinkelse dog, vil årsagen ofte ligge i vanskeligheder med ar-
bejdskraften, fremskaffelse af papir og andre råmaterialer o. s. v.
På den anden side bør ophavsmanden have en ubetinget ret til at
hæve og søge anden forlægger, når medkontrahenten viser sig
ude af stand til at fremme udgivelsen eller endog sætter denne til
side for andre udgivelser, der haves mere tiltro til. Derfor be-
stemmer N. F. § 7: „Er værket ikke udgivet senest 18 måneder
efter, at forfatteren har leveret det fuldstændige manuskript, har
forfatteren ret til at hæve denne aftale. Forlagsretten går herved
tilbage til forfatteren, og denne er berettiget til at beholde, hvad
han allerede har modtaget som honorar for værket. Er der gen-
nem forsinkelsen tilføjet forfatteren skade, som ikke dækkes af
det modtagne honorar, er han desuden berettiget til erstatning.“
Sådant erstatningsansvar vil kunne foreligge, når forlæggeren på
tilregnelig måde har udskudt denne udgivelse for at fremme senere
kontraherede udgivelser og ophavsmanden derved lider tab. Sker
udgivelse nu ikke, idet ingen anden forlægger vil udgive værket,
er det klart, at tab foreligger. Har udgivelse fundet sted, vil dennes
resultat være at tage i betragtning. For rent skønlitterære værker,
som N. F. alene omfatter, vil det være vanskeligt at dokumentere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0215.html