221 tab, når udgivelsen dog finder sted (på andet forlag). Derimod er tab antageligt ved udgivelser, der knyttes til aktuelle begivenhe- der eller forhold, som i mellemtiden er ændret. b. Mangelfuld mangfoldiggørelse og spredning. Er værket ud- kommet, og påstår ophavsmanden, at der foreligger mangler ved den tekniske fremstilling af eksemplarer eller ved forlæggerens salgsarbejde, er det indlysende, at domstolen må være meget var- som med at erklære en påstået, muligt eksisterende mangel for væsentlig1). Herved vil jo forlæggerens adgang til videre spred- ning af værket ophøre. Oplyses tilregnelig retstridigt forhold fra forlæggerens side, vil dette have betydning. Men mange mangler vil efter deres art normalt ikke være væsentlige, fx. ringere papir end det forudsatte, anden sætning eller tryk, mangler ved udsty- ret iøvrigt, mangler ved den foranstaltede reklame o. s. v. Bemærkes må endvidere, at misligholdelse i denne forbindelse tillige kan indeholde en krænkelse af selve ophavsretten. Ophavs- manden kan så anvende de retsmidler, der i den anledning står til hans rådighed. Hvis forlæggeren fx. fremstiller et større antal eksemplarer end aftalt i kontrakten for oplaget, kan ophavsman- den for så vidt anvende forbud og tilintetgørelse. Men han må e. o. også kunne hæve kontrakten, uanset om forlæggerens forhold i så henseende er tilregneligt. Kontrakten forudsætter ubetinget tillid mellem parterne, og et forhold som det anførte borttager derfor grundlaget. Trykker forlæggeren et mindre antal eksempla- rer end aftalt, vil dette næppe være at opfatte som en væsentlig misligholdelse, men ophavsmanden har krav på fremstilling af det resterende antal eksemplarer. Undladelse af at forberede og udgive nyt oplag i rette tid vil e. o. ved skønlitterære værker kunne udgøre væsentlig misligholdelse. Ændringer foretaget af forlægge- *) I D’a 1939 s. 19 omtales den kendte sag, under hvilken general De la Lau- rencie fik dom over sin forlægger, hvorved blev fastslået, at et værk, der skulle udgives til ære for kavalleriskolen i Saumur, ikke var udgivet overensstem- mende med sædvane og den foreliggende kontrakt. Generalen havde leveret manuskript og illustrationer, og han m odtog en korrektur, som han rettede. Derim od afgav han ikke bon å tirer og hørte intet fra forlaget, før han m odtog en pakke med 100 eksemplarer af værket. Dommen fastslår, al værket indeholdt en mængde typografiske fejl, der ikke kunne lægges generalen til last, at ind- delingen af illustrationer og opstillingen (ombrydningen) var mangelfuld, og at forfatteren havde været ude af stand til at udøve nogensom helst kontrol med trykningen. Dommen anordner ophævelse af forlagskontrakten, tilintetgørelse af beslaglagte eksemplarer og erstatning til ophavsmanden.