Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XII. Forlagskontraktens ophør
- Ad IV. Misligholdelse
- Ad V. Konkurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
ren i strid med manuskriptet og uden samtykke er både kontrakt-
stridigt og en krænkelse af ophavsretten, se den nedennævnte
ØLD. 18. marts 1950. Udgivelse af nyt oplag, uden at ophavs-
manden får lejlighed til gennemsyn og a jourføring af værket,
ligeså.
c. Forsinkelse med opgørelse og betaling af skyldigt honorar
er som regel væsentlig misligholdelse1). Følger forlæggeren ikke
det særlig aftalte eller i kontrakten forudsatte, vil grunden som
regel være økonomiske vanskeligheder, og ophavsmanden må have
ret til at hæve. I den med ØLD. 18. marts 1950 pådømte sag fore-
lå misligholdelsen ikke fra rettighedsindehaveren selv, kurvemager-
lauget, men fra dettes medlemmer. Ifl. dommen har retten bl. a.
særlig lagt vægt på, at sagsøgeren, da han indgav sit konkurrence-
forslag, måtte være klar over, at han overdrog reproduktionsretten
til kurvemagerlauget som sådant, og „at dette ikke kunne antages i
første række at være en institution, der var velegnet til — til enhver
tid — på eget initiativ at efterforske, hvorvidt de enkelte medlem-
mer opfyldte deres forpligtelser overfor sagsøgeren“ . Begrundelsen
forekommer betænkelig overfor de ikke ubetydelige tilfælde af mis-
ligholdelse både ved krænkelse af ophavsmandens ideelle rettig-
heder og hans økonomiske interesser, der var oplyst i sagen.
d. Videreoverdragelse af forlagskontrakten udenfor salg af for-
laget og uden ophavsmandens samtykke er væsentlig mislighol-
delse.
Det må iøvrigt bero på et frit skøn, om misligholdelsen er væsent-
lig, som sådan vil man næppe anse ikke-levering af frieksemplarer,
der kan fremtvinges, o. lign.
Ad V. Konkurs.2)
109. a. Ophavsmandens konkurs. Når en erhvervsdrivende stand-
ser betalingerne og går konkurs, er der ingen tvivl om, at de akti-
*) Jfr. dom Ufita 1928 s. 93 i sagen om værket: „V on Bismarck zum W elt-
kriege.“ Forlaget havde ret men ikke pligt til udgivelse af nyt oplag. Der forelå
forsinkelse med betaling af forfatterhonorar. Ophævelse af kontrakten god-
kendt. Derim od kan en mindre forsinkelse m. h. t. opgivelse af lagerbeholdnin-
gen af restoplag ikke give ret til at hæve kontrakten, jfr. Ufita 1930 s. 633.
2) Jfr. Grundtvig s. 110, Torben Lund I s. 119— 20, II s. 255— 57, Ophavsretten
s. 243, 258 ff., Knoph s. 145— 46, Allfeld I s. 137, II s. 178 ff., Riezler s. 307— 08,
375 ff., De Boor s. 348 ff., Kurt Runge s. 393 ff., Goldbaum s. 334, Frank Liidin
s. 146 ff., Basch s. 137— 38, Copinger s. 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0217.html