228 til en anden forlægger sammen med det øvrige forlag eller afde- linger af dette, medens boet er uberettiget til selv at udgive vær- ket, i hvert fald når mangfoldiggørelsen ikke var påbegyndt ved konkursens indtræden“ . Denne fortolkning af KL § 16 kan næppe tiltrædes. Ses der foreløbig bort fra særlige bestemmel- ser i forlagskontrakten, er der næppe hjemmel til at indskrænke boets ret som anført. Forlagsrettighederne er som regel boets vig- tigste aktiver, og ophavsmanden kan ikke i medfør af KL § 16 hindre boet i at indtræde. Grundtvig gør også en indskrænkning, såfremt mangfoldiggørelsen er påbegyndt. Det oplag, som er frem- stillet eller er i trykken, er præsumptivt en større værdi end op- havsmandens honorarkrav (dette er ofte forudbetalt helt eller del- vist). På den anden side er det uheldigt, at ophavsmanden skal være bundet i kontraktstiden overfor et bo, der ikke egner sig for forlagsdrift. I praksis vil den omstændighed, at boet indtræder i henhold til KL § 16 derfor navnlig få betydning til kontrak- tens overførelse til andet forlag enten ved ophavsmandens med- virken eller i forbindelse med boets afhændelse af forlaget som helhed eller en enkelt afdeling. Herefter må principielt de forlagsrettigheder, fallenten har er- hvervet, inden konkursen indtræder, henhøre til boets masse, for- udsat at der ikke allerede forinden konkursen er indtrådt mislig- holdelse fra forlæggerens side, som har givet ophavsmanden ret til at hæve kontrakten. Konkursen er ikke i sig selv misligholdelse. Ophavsmanden må i medfør af KL § 16 opfordre boet til at er- klære, om det vil indtræde i forlagskontrakten. Boet står her m. h. t. den foreliggende portefølje af kontrakter overfor en vanskelig op- gave, det må for hver enkelt kontrakt tage stilling til, om det vil indtræde, altså overtage forlæggerrisikoen. For boets afgørelse vil det selvsagt være af betydning, om der blot er sluttet kontrakt og intet videre er foretaget, eller om mangfoldiggørelsen er påbegyndt eller oplaget endog fremstillet. Vælger boet at indtræde, står op- havsmanden som massekreditor, men han har ikke krav på sik- kerhedsstillelse fra boets side. For boets opfyldelse af kontrakten får det betydning, om forlagskontrakten giver forlæggeren ret til særskilt videreoverdragelse. Er dette ikke tilfældet — hvad der vil være det sædvanlige — må boet enten selv opfylde, — altså udgive værket — eller søge kontrakten udnyttet gennem en overdragelse af forlaget. Indtræder boet ikke, foreligger misligholdelse, og op-