229 havsmanden kan hæve kontrakten, hvorved forlagsretten går til- bage til ham, og kræve erstatning for tab som simpel kreditor. Kontrakten ophører for fremtiden, og ydelser der tidligere måtte være erlagt i henh. til kontrakten, fx. honorarudbetalinger til op- havsmanden, kan boet ikke kræve tilbage. KL § 16, stk. 2 i slutn., hvorefter boet ikke er forpligtet til at udlevere det modtagne, for- inden medkontrahenten har holdt det skadesløst for den del af vederlaget, som skyldneren tidligere måtte have erlagt, kan for- mentlig ikke komme til anvendelse på forlagskontrakter. Der er ikke her tale om udveksling af ydelser på den måde som KL § 16, stk. 2 forudsætter, og selve kontraktens langvarige karakter hin- drer en sådan tilbagevirkning. Boet må altså aflevere „forlags- retten“ . Restoplag, boet måtte sidde inde med, kan det nu ikke sælge i boghandelen; det har ingen ret til spredning af værket. Kun til afgørelse af ophavsmandens erstatningskrav kan de ifl. overenskomst med denne benyttes. Det må i det hele erkendes, at KL § 16 i flere henseender ikke passer godt på forlagskontrakter, og at det ved en revision af kon- kurslovgivningen ville være på sin plads at tage de herhenhørende spørgsmål op til overvejelse. I det af konkurslovskommissionen i 1941 offentliggjorte udkast til lov om gældsordning §§ 89 ff., mot. s. 193 ff., er dette ikke sket, skønt der iøvrigt er udført et meget betydeligt arbejde med revision af §’en for øje.