232 Ad I. Sceniske værker. 111. Opførelseskontraktens begreb. A. Sondring mellem opførel- seskontrakt og teaterforlagskontrakt. Den typiske opførelseskon- trakt er kontrakten, hvorved den, der har opførelsesretten til et sce- nisk værk, mod vederlag overdrager eneret til værkets opførelse til medkontrahenten, der forpligter sig til at opføre værket. I dette til- fælde overdrages altså en ophavsretlig beføjelse, der giver erhverve- ren en alle andre udelukkende ret til opførelse af værket indenfor overdragelsens grænser i rum og tid. Erhververen kan følgelig for- byde enhver anden, også ophavsmanden, at udøve retten indenfor de nævnte grænser. Medkontrahenten vil som regel være en bevillings- havende teaterdirektør; kun en sådan har mulighed for at opfylde pligten til at opføre stykket. Ved kontrakten aftales iøvrigt en række obligatoriske rettigheder og pligter for parterne. I modsæt- ning hertil står de blotte licenskontrakter, jfr. L. 33 § 10, stk. 2, hvor ophavsmanden (eller den, der måtte være berettiget hertil) på aftalte vilkår meddeler erhververen tilladelse til at opføre vær- ket. Her kan ophavsmanden også give andre tilladelse til opfø- relse, men erhververen får ikke ret til at påtale tredjemands ube- rettigede opførelse af samme værk. Opførelseskontrakten må ikke forveksles med teaterforlagskon- trakten, hvorved forstås den kontrakt, hvorved ophavsmanden overdrager en person eller et selskab, teaterforlæggeren, ret og pligt til i eget navn, men for ophavsmandens regning at afslutte opførelseskontrakter om ophavsmandens værk med bevillings- havende teaterdirektører. Teaterforlæggeren er ikke blot agent for ophavsmanden. Han driver ligesom bogforlæggeren forretning i eget navn, men de kontrakter, han slutter, indgås for ophavsman- dens regning, og hans eget vederlag fastsættes normalt som visse procent af ophavsmandens vederlag. 112. Opførelseskontraktens parter. Den, der overdrager opførel- sesret, vil være enten ophavsmanden, hans arvinger eller teater- forlæggeren. Herved må bemærkes, at ophavsmandsorganisationer i mange lande netop m. h. t. opførelsesrettigheder søger at forpligte deres medlemmer til at lade organisationen formidle alle overdra- gelser, således m. a. o. al organisationen træder i teaterforlægge- rens sted. I Danmark har medlemmerne af Danske Dramatikeres Forbund principielt pligt til at overlade organisationen deres vær-