233 ker på samme måde. Forbundet driver et bureau, der har den ude- lukkende ret til salg og overdragelser af dramatiske arbejder for- fattet af medlemmerne, når overdragelse sker til opførelse i Skandinavien samt af filmrettigheder til sådanne arbejder. Under visse forudsætninger udvides bureauets eneret til at omfatte salg udenfor Skandinavien. Ifølge lov nr. 40, 14. febr. 1935 om Det kongelige Teater og om oprettelse af en kulturel fond § 8 som ændret ved lov nr. 174 af 13. april 1938 er fastsat følgende: „Stk. 1. Erhvervsmæssig eller andelsmæssig forretningsvirksom- hed, hvorved en person, institution eller sammenslutning som re- præsentant for indehaveren af forfatterretten eller komponistretten eller som kontraktmæssig indehaver af denne ret afslutter kon- trakter angående et i henhold til lov nr. 149 af 26. april 1933 be- skyttet dramatisk værks eller musikværks offentlige opførelse eller udførelse, er kun tilladt, når bevilling fra ministeren foreligger og på de vilkår, der fastsættes af denne. Stk. 2. Kontrakter af den omhandlede art, der er bragt i stand i strid med foranstående, er ugyldige.“ Ifl. § 2 træder loven i kraft den 1. juli 1938 og „kommer til anvendelse på enhver offentlig op- førelse eller udførelse af de nævnte åndsværker, som foretages efter denne dato“ . Ifølge lovens § 7, stk. 3 c skal der til den ved § 7, stk. 1 opret- tede kulturelle fond, hvis midler anvendes „indtil videre fortrins- vis til fremme af tonekunsten, særlig i teatrets tjeneste“ , betales en 10 pct. afgift af den i lovens § 8 omhandlede koncessionerede virk- somhed. Et vist tilsyn med ophavsmandsorganisationer, der slutter kontrakter på medlemmernes vegne, er saglig begrundet og er kendt andetsteds, idet det offentlige er interesseret i, at ophavs- mændene faktisk får deres tilgodehavender, og at disse ikke be- skæres for meget ved uhensigtsmæssig administration o. I.1). Og ') Det er klart, at tilsyn kan være påkrævet, hvor det drejer sig om opførelse eller udførelse af musikværker, hvor organisationen skal indkræve og fordele et meget stort antal honorarer. Loven af 1935 vedrørte også kun musikværker. Udvidelsen til dramatiske værker ved lillægsloven af 1938 ansloges at ville ind- bringe yderligere 25.000 kr. årlig til den kulturelle fond. Det oplyses i bemærk- ningerne til lovforslaget, Rigsdagstid. 1937/38 tillæg A sp. 5550, at der til m ini- steriet er indgået andragende fra „Dram a-Ret“ støttet af „K oda“ , Koda-dramatik og Dansk Forfatterforening gående ud på, at rammen for loven af 14. febr. 1935 § 8 udvides til at omfatte almindelige dramatiske værker, således at de i lovens § 7 jfr. § 8 omtalte afgifter også pålægges enhver overdragelse af retten til den