249 ler udsendelse af musikværket, der gør sig gældende, og i forbindelse hermed står den dominerende indflydelse, der faktisk er tilgået op- havsmandsorganisationerne. Ophavsmanden selv er ikke i stand til at varetage sine interesser overfor den mangfoldighed, økonomisk udnyttelse nu udviser. 118. Organisationerne. Da musiktilegnelsen ikke er bundet til landegrænserne, er det klart, at kun en international organisation er i stand til at varetage interesserne. I 1926 stiftedes i Paris fælles- organisationen: Confédération internationale des sociétés d’auteurs et compositeurs. Denne er atter inddelt i 4 specielle grupper, nem- lig: 1. Fédération des sociétés de droits de réprésentation (de dra- matiske rettigheder). 2. Fédération des sociétés de droit d’exécution (petits droits, d. v. s. de almindelige udførelsesrettigheder). 3. Fédération des sociétés de droit de réproduction mécanique, (de mekaniske rettigheder, d. v. s. grammofonoptagelse, to- nefilmsoptagelse o.l.) og 4. Fédération des sociétés de gens de lettres (skribenter). Samtidig med oprettelsen af den internationale organisation stif- tedes i de enkelte lande organisationer til gennemførelse af beskyt- telsen på de forskellige områder, i Danmark først: „Internationalt forbund til beskyttelse af komponistrettigheder i Danmark {Koda)“ . Stifterne var Dansk Komponist-Forening, Dansk Revuforfatter- og Komponistforbund og Dansk Musikforlæggerforening. For så vidt angår offentlig musikudførelse er Koda tilsluttet ovennævnte Fédération 2 (droits d’exécution). Gennem Koda-dra- matik håndhæves de musik-dramatiske rettigheder d. v. s. musik- rettighederne til operaer, operetter, balletter, revuer, pantomimer o. s .v., medens beskyttelsen af ophavsrettigheder til ordet, skuespil, drama o. s. v. henhører under Drama-Ret, se ovenfor. Hvad angår forvaltningen af de mekaniske rettigheder, er Koda sammen med ling, där allehanda konflikter med motstående inlressen framlrätt och först måst lösas“ , medens retten til m angfoldiggørelse af værket ved trykken som noget selvfølgeligt kom til umiddelbar erkendelse i hele sin rækkevidde ved ret- ten første „legaliserande“ . Forfatteren peger på, anf. sted s. 11, at udvidelser af offentlighedsbegrebet med tilsvarende udvidelser af ophavsmandens ret bør ske vel lovændring. Se hertil Ulf von Konoiu N. I. R. 1949 s. 80 fT. med hensyn til industrimusiken.