256 Tillæg. 122. Det retlige grundlag for foranstaltning af offentlige fore- stillinger af sceniske værker er i flere henseender af betydning. Det kgl. teaters forhold er ordnet ved lov nr. 62 12. april 1889 og lov nr. 140 14. febr. 1940 samt an. nr. 286 24. nov. 1926. Teatrets virk- somhed omfatter opera, ballet og dramatiske forestillinger på 2 faste scener i København og særlig udsendte tourneer. Administra- tivt henhører teatret under undervisningsministeriet. Ang. de ud- øvende kunstneres engagementsforhold gælder reglement 10. nov. 1942. Ansættelse sker enten i pensionsgivende stilling eller i henh. til kontrakt på tid. Opsigelse skal fra begge parters side ske inden 15. febr. Ved U. 1928.688 H. fandtes en i det kgl. teaters kapel ansat musiker, som ifølge sin kontrakt var undergivet tjeneste- reglementets bestemmelser, pligtig til uden særligt vederlag at medvirke ved nogle af teatrets forestillinger, der rundkastedes ved radio. Til drift af private teatre udkræves bevilling, der for Køben- havns vedk. udfærdiges af justitsministeren. Meddelelse af bevil- ling forudsætter, at vedk. ansøger kan fyldestgøre de nødvendige kunstneriske og økonomiske krav og har rådighed (e. o. som lejer) over et bestående teater. Også udenfor København kræves bevil- ling, der meddeles af justitsministeriet ad mandatum, som regel kun for eet år ad gangen. Forinden bevilling meddeles kræves et passende beløb depo- neret i justitsministeriet til sikkerhed for afgifter til det offentlige, lønkrav og honorarer til ophavsmanden. Også andre betingelser er knyttet til bevillingen. Bevillingen skal udøves personlig og for- brydes, når den udnyttes gennem andre. Bevillingshaveren har så- ledes selv det fulde kunstneriske og økonomiske ansvar for driften. Ved U. 1940.1030 H. fandtes det at ligge udenfor de naturlige rammer for meddelelse af teaterbevillinger, at justitsministeriet bandt bevillingshaveren til de kollektive aftaler mellem Dansk Skuespillerforbund og Direktørforeningerne og på den måde søgte at virke hen til en vis ordning af teaterdriften og skuespillernes stilling ved teatrene. Bevillingssystemet har været genstand for kritik, og den nys- nævnte retssag var udslag af sådan kritik fra den organisation, der