Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg skiltes ad i mange Dele. Det var, som om der
blev mange, mange smaa, levende Fisk af mig, og
at de dog allesammen var mig alligevel. Vi kom
ned i et lille Hul, der mindede mig om det, vi sidst
sov Vintersøvn i, og vi og jeg — jeg mener mig
selv og alle de andre, der var blevet til ved, at jeg
sønderdeltes — stod ogsaa i Ivres, ligesom før Vin-
tersøvnen. Ganske langsomt blev Vandet koldere
og koldere, saa koldt, at vi stemmede Hovederne
mod Bunden for ikke at fryse. Aldrig havde Vandet
været saa koldt nogensinde. Tilsidst sved det som
Is. Nu maatte vi sove Vintersøvnen. Jeg blev saa
mat og tung og søvnig, og da jeg var lige ved at
sove ind, kom jeg til at tænke paa Oldermanden,
der stod og sov den store Vintersøvn . . . .
O
— Nu tror jeg den er mør, — hørte jeg under-
ligt uventet min Ven, Ismaleren, sige. — Lad os faa
den af Ilden, ellers koger den itu!
Jeg saå op paa ham, og han lo ad mig, fordi jeg
havde siddet og stirret paa Kedelen med lukkede
Øjne.
— Ja, Luften er stærk her, -
— sagde den ene
Fisker ligesom undskyldende, — nu skal vi skylle
Skeerne, saa De kan faa Fiskesuppen at smage.
Og vi fik hver sin Træske, blankslidt af lang Tje-
neste. Kedelen blev stillet paa Toppen af Sand-
banken, og vi satte os uden om den. Seks var vi i
det hele. Hver af os havde en stor Humpel Rugbrød
i Haanden, bestrøet med groft Salt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
