Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Ja, nu søber jeg for, — sagde Ismaleren, —
ellers faar vi ikke begyndt.
Og langsomt, Rækken rundt, gav vi os til at søbe.
Ovenpaa Suppen flød et tykt Lag Fedt, gyldent
som smeltet Rav, duftende som det harpikstunge
Sus gennem Urtidens Skove. Den blege Suppe ne-
den under dampede mod Ganen, som var det den
varme Taageem fra Floden, Vandets Aande, alle
Dyrenes Sjæle dernede fra Dybet.
En og anden af os lukkede Øjnene, naar han
havde Munden fuld af Suppe, som for at erindre,
hvad den smagte af . . . .
— Pas paa ikke at sluge Renpladerne, — sag-
de Ismaleren. Han holdt et Stykke af Sterletten i
Skeen. — Faar man dem i Halsen, er man færdig.
Pas paa, ellers kan det gaa galt!
— Ja, ellers kan det gaa galt, — gentog den
mest faamælte af Fiskerne. Han vilde sige noget
mere, men tav det i sig med en Mundfuld Fisk.
Og vi tav alle, efterhaanden som vi skar smaa
Stykker af Sterletten løs med Skeerne. Man hørte
kun, hvorledes hver især arbejdede med Tungen
for at faa de smaa Benkorn og farlige, trekantede
Bentakker i Skindet skilt fra Kødet og spyttet ud.
Vi saa alle stift frem for os, og kun Læberne og
Tungen bevægede sig paa en egen sky og glubsk
Maade. Var en fremmed Vandringsmand kommet
forbi, havde han undret sig over, hvad der vel kun-
de være i vor Kedel, og om han ikke gjorde hedst
t i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
