Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig for heller ikke at kunne skille dem ad ligesom
den døde Fader . . . . Han bøjede Hovedet en Smule
til Siden for bedre at kunne høre, hvordan det hav-
de suset i den mørke Granskov udenfor Nybygger-
gaarden, da Faderens Kiste blev læsset paa en Slæde
for at køres til Kirkegaarden. Der var mange Slæ-
der fra de andre Nybygger- og Forpagtergaarde
i Naboskabet, og Hestene stampede i Grankvistene,
der var strøet over den hvide Sne. Den gamle Kok-
kepige havde grædt hele Tiden, og hendes Ansigt
var rødt og ophovnet. Moderen havde ogsaa grædt
til Tider, hulket meget højt og jamret, men An-
faldene var ikke saa langvarige, fordi hun hvert
Øjeblik maatte sørge for Ligfølgets Beværtning og
mange andre Ting inde og ude: Her vil jeg raade!
havde hun sagt til Karlen, der ikke vilde spænde
den brune Hingst for den Slæde, hun skulde køre i,
fordi Husbond havde forbudt det. Her vil jeg raa-
de! havde hun sagt, og Bierbaum erindrede, at han
allerede den Gang som Barn havde forstaaet, at
Moderen ikke var saa ked over, at de kørte Fade-
rens Kiste til Kirkegaarden og puttede den ned i et
dybt Hul, gravet i den frosne Jord. Nej, hun havde
ikke været saa ked over det, som hun vilde give
det Udseende af, skønt hun ogsaa havde vidst at
sætte sin ufornuftige Vilje igennem før den Tid
Men nu var Faderen altsaa død og borte, og hun
tog en ny Mand i .Huset, meget yngre, men ikke
nær saa god som Faderen, hvem han heller ikke
lignede, skønt han gik med hans Ur og kørte i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
