- Project Runeberg -  Fox-Expeditionen i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland /
2

(1861) [MARC] Author: Theodor Zeilau - Tema: Exploration, Telecom, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Par Ord om submarine Telegrafer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Vei af Sagkyndige antages at kunne physisk (telegrafisk)
lettere tilveiebringes end ad nogen af de trende foranførte, saa
er dette dog, paa Grund af de ganske enorme finantsielle
Fordringer, som det stiller, traadt i Baggrunden næsten indtil
Forglemmelse.

Den førstnævnte Plan: den transatlantiske Telegraf, vandt
Prisen og blev forsøgt udført i Aarene 1857—58. Resultatet er
velbekjendt: 400,000 Pund Sterling ligge begravede paa
Atlanter-Havets Bund, og fornyede Forsøg ad denne Vei ville vel endnu en
Stund lade vente paa sig. Det sydlige Anlæg synes for Tiden
ogsaa at være gaaet til Hvile. Derimod see vi nu det dengang
mest upopulære af Forslagene, det via Færøerne, Island og
Grønland til Labrabor, arbeide sig frem. Oberst Tal. P. Shaffner har
til Dato ufortrøden holdt fast ved sin oprindelige Plan, og vi
finde nu denne at være den eneste paa Dagsordenen, for at
tilveiebringe en telegrafisk Forbindelse mellem Amerika og Europa.
Dersom denne Plans Forkæmper vedligeholder Kraft, Mod og
ærlig Stræben til med sin hidindtil udviste Energi at kæmpe for sit
store Foretagende, og Publikum da ikke vil lade ham i Stikken,
turde han mulig endnu vinde den velfortjente Løn, at see sit kjære
Barn komme til Verden og til Ære. Forfatteren heraf, der har
deeltaget i nogle af hans Besværligheder, ønsker ham dette af ganske Hjerte.

Nogle faa Bemærkninger angaaende submarine Telegrafanlæg
i Almindelighed antages her ikke at være paa urette Plads.

England skyldes Opfindelsen af den submarine Telegraf. Det
er vanskeligt bestemt at angive Opfinderen hvor saa Mange gjøre
Krav paa denne. Dr. Dionysius Lardner, tidligere Professor
i Natur-Videnskab og Astronomi ved »University College» i
London, anfører i »The Museum of Science and Art», at det
tidligste Forsøg paa at lede en Voltaisk Strømning under Vand til
telegrafisk Brug henføres til Dr. O’Shaughnessy[1], der har gjort


[1] Udtales: O’Schaa-n-si.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 14:07:03 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foxexp/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free