Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Over ·
han vænnes paa den farlige Fuglefangst paa Klipperne, der
aarlig kræver Menneskeofsere, saavelsom paa Søen i sin Robaad,
den han haandterer med en i Sandhed beundringsværdig Færdighed
og Ro.
Dertil er Feeringen nøisom og, hvad der er bedre, han føler .
sig lykkelig i sine ringe Kaar og elsker sit magre Fjeldhjem og
sine Snnde fremfor nogen Plet paa Jorden. Hvo har vel nogen-
sinde hørt Tale om en Færing, der udvandrede fra sin Fædreneø?
Naar hertil kommer den bekjendte bibeholdte eiendommelige
Dragt og det gamle Sprog, saa forstaaes det, at man ligeoverfor
Fceringen faaer Indtrykket af noget cegte, reent Nationalt, som man
kunde ønske at see fremtræde ligesaa kraftigt og sundt i vort,
i den Retning desværre, noget forkvaklede Hjem.
Den næste Morgen vare vi tidligt paa Benene. Shafsner
skulde med vor ene Ledsager følge Kollefjords Dalstrøg, for’ i et
nogle Timers March fra Øre-Enge beliggende Huus at asvente
Dr. Rae’s og min Ankomst med vor Ledsager. Vi agtede først at
bestige det vestlig for Øie-Enge liggende Skarling Fjeld, det
høieste Punkt paa Strømø. Vor Vært vilde absolut vise os Veien,
thi det er den vanskeligste Side at bestige Skarling-Fjeldet fra og
benyttes ikke af Fremmede paa Grund af den farlige, bratte Op-
stigning. »Han gad dog nok see de fornemme Herrer gaae til
Fjelds.« Efter et hjerteligt Farvel til vore Venner og Veninder
iØre-Enge begyndte vi at tlattre op ad Fjeldet, hvilket ingenlunde
var en let Sag. Snart forsvandt vi i Morgentaagen, der ind-
hyllede Fjeldets øverste Halvdeel og skjulte dets Tinde for vore
Blikke. Det var en meget interessant Tour. Scenen forandredes
hvert Øieblik under Opstigningen, snart laa Taagen som en Sky
under vore Fødder, og intet Øre-Enge var mere synligt. Vi vare
vel komne en 1600 Fod tilveirs, da vi stødte paa en saa steil
Brink, at det ved første Øiekast syntes umuligt at komme videre.
Skridt for Skridt lisiede vi os opad Fjeldstrænten, følgende i
Sporene af vor Vært, en gammel, sikker Fjeldgcenger. Vi befandt
»«s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
