Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallormstadr, 17. August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Barbar. 67
vi iLobet as nogle Minnter kunde faae Tag over Hovedet. Vi
bortkastede de 5 Been og den svære Jernring, og opstillede de 3
Been med Overtraekket over saaledes, at det ved Hjælp af store
Stene kunde fastholdes til Jorden ; Steen ere nemlig Noget, man
aldrig kan gaae Feil af i dette Land. ·
Den naeste Morgen tidlig gik vi Nord om den Fjeldrhg, der
ligger imellem Thingmnli og Lagarfloden, fordi Fjeldet er meget
steilt, og Omveien, der fører langs dets nordre Fald, ikkun er
ubetydelig
Kl. 3 Eftermiddag (vi skrev den 17de August) ankom vi til
Hallormstadr, hvor paa c. 650 6’ N. B. og 140 45« V. L.
fandtes 512 Fods Høide over Havets Overflade.
Sira Hjalmar, udenfor hvis Præstegaard vi gjorde Holdt,
fordi der var god Græsning og srist Vand til Hestene, bød os ind
i sin Gaard og trakterede os med den berømte Styr og Mælk
Det var en meget venlig gammel Herre, der hvert Øieblik op-
fordrede os til at tale Latin-med sig, skjøndt vi flere Gange havde
forsikkret ham, at vi ikke besad denne Munkefcerdighed, udi hvilken
han iøvrigt selv heller ikke syntes meget stiv.
Men trods hans Venlighed og trods hans Latin- var samme
gamle Herre dog den største Barbar, det faldt i min Lod at træffe
sammen med i Jsland· — J Nærheden af hans Bolig findes
nemlig et ikke ubetydeligt Areal Land, der yttrer den største Tilbøie-
lighed til at føde og opelske Træet-i Enhver kjender Jslands
fattige Træ-Vegetation, og man skulde nu troe, at et Klenodie som
dette Stykke Land vilde blive sredet som en Helligdom, men Sira
Hjalmar er af en anden Mening. Hvergang et Trce har- naaet en
saadan Udvikling, at det kan asgive nogle Læs Brændsel, lader han
det fælde og hugge i Stykker og sælger da Brændet med god
Prosit til Omegnens Beboere. De kjære Skillinger, han strax seer
glimre i sin Haand, lade ham glemme, at han, der gav os Indtryk
af at holde meget af Stillinger, vilde staae sig bedre ved at frede
Skoven, i hvilken der ved vor Visit fandtes TræeriOpvæxt, som med
5515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
