Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkanen Herdubreið
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Om
en uhyre Lavastrø1n, virkede samtidig i Aarene 1340 og 1359 og
dannede den omtalte Lavamark Odada - Hraun, hvilket Navn Is-
lænderen bruger i Lighed med Sieilianerens Siarka elekt, men
dog nærmest anvender Udtrykket specielt med Hensyn til denne
Laoastreekning Leihrnukr udgod en Lavastrom mod Syd indenfor
den anførte Linie og odelagde Egnen omkring Myvatn, medens
Trolladyngjnr sendte fii Indhold imod Nord.
Den Lavatnark, over hvilken vi nu vandrede, hører dog ikke
til de ufrenikonimelige, og vor Vei førte os ikkun Jz Miil over
den. J populair Forstand gives i Jsland to meget forskjellige
Slags Lavamarker. Den ene Slags fremstaaer— saaledes har jeg
tænkt mig det efter opmærksom at have undersogt Forholdene —-
naar Lavan i ringere Masse bryder frem af Jordskorpen og
skyder hen over denne. Den danner da et Overlag, der fortner
sig efter Jordsmonnet, mere jevnt eftersom Jordoverfladen er be-
skaffen, hvis man iøvrigt tør bruge Ordet jevnt om noget saa
Ujevnt som en Lavamark, medens den fremvæltende Masse, — for
at sammenligne store Forhold med smaa — fordeler sig ganske
paa samme Maade som det overflødige smeltede Stobejern, deri
Kæmpeftoberierne vækkes i Sandet udenfor Formen og under Afdelin-
gen afsætter de pndsigste, ofte heelt symmetriske og maleriske Figurer
paa Overfladen. En lignende Overflade kan Lavan ogsaa antage,
naaren ringere, kortvarig Lavastrom bryder ud fra et høitliggende
Krater og finder et nogenlunde jevnt Jordsmon for sig. Paa
denne Maade-var vistnok den Lavastrækning, vi nn passerede,
forniet af Vulkanen Leihrnukr. Der findes naturligvis alligevel
et fuldstændigt Virvar af Ujevnheder, lange Spalter og Revner,
mange Fordybninger og Ansa1nlinger, mange bratie Overgange i
Formerne, selv paa en faa lille Lavastraekning som denne, der vel
kunde være en Snees Tusind Qvadratfod iUdstrækning, men man
kan dog godt passere den ved Dag, og da navnlig med saa ypper-
lige og sikkre Fodgængere som den— islandske Hest. En Telegraf-
linie kan føres derover paa forskjellige Maader, dog neppe under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
