Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sira Thorlaeius. 105
Førend vi tiltraadte Fjeldstigningen, førte Sira Thorlacins os
ind i Kirken og hen til Alteret, hvor han tog nogle Glas, som
han fyldte med en udmærket god Portvin af en Flaske, han havde
taget med i Lommen. Skjøndt vi alt tidligere-havde benyttet
Kirker som Hotel og vare blevne saa temmelig fortrolige med denne
tilsyneladende profane Brug af det hellige Sted, skal jeg dog ikke
nægte, at jeg følte mig lidt loierlig ved Synet af en Portvins-
flaste og Vinglas paa Alteret. Jeg følte mig paavirtet af den
Tanke, at det dog egentlig var lidt Under-ligt at drikke »Heste—-
snapsen« her, og begyndte allerede at anstille beroligende Betragt-
ninger over Forskjellen mellem god gammel Portvin og slet ny
Franskin; mellem Sølvpokaler og den stevede Glasflaske med det
gamle Aarstal paa en Lap Papir, den itnbrukne Korkprop og den
smiildrede Lal, —- da mine Betragtninger pludselig bleve afbrudte
af den gamle værdige Geistliges alvorsfulde Røst, der sendte
os disse Ord til Hjertet: »Mine Herrer! Det har glædet mig
»meget atigjnre deres Bejendtskab; det har glædet mig meget at
»knnne være et ringe Redskab i Herrens Haand for at tjene Dem,
»ved at see Dem saaledes udrustede, at De nu tor lsegive Dem
»paa den farefulde Reise, der nu i nogle Dage forestaaer Dem.
«Den Gud, der raader over os Alle, ledsage ogsaa Dem paa
»denne Deres Vandring; Han holde Sin Haand over Dem og
»tage Dem i Sin velsignede Baretcegti Amen.« ..... Og da
jeg oversatte disse Ord for mine Reisekammerater, var jeg saa
dybt bevæget, at Ordene bævede paa mine Læber, og mine Nerver
sittrede gjennem hele Systemet. Mine foregaaende Betragtninger
vare ikke alene blevne afbrudte, de vare udvifkede, og jeg følte
en nagende Anger, da jeg saaledes blev erindret om, at Formen,
det Ydre, ikke er det, det kommer an paa, men at det er det
Indre, Aanden, det gjælder om.
Vi trykkede hjertelig den Gamles Haand, takkede ham for
hans Godhed imod os, toge Afsked med ham og vor unge Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
