Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidste Kampering. 117
var virkelig Græs, — endelig vare vi atter stødt paa godt, rigt og
frodigt Græs, det forste, vi havde seet siden vi forlode HolariEhja-
fjördariiddalen, — og Hestene kastede sig over det som hungrige
Uloe over et Lam.
Kl. var 12 Midnat. Jeg kunde lugte Ho, frisk Ho, og paa-
stod, at vi vilde finde Huus i Nærheden, dersom man vilde følge
min Næse, men da jeg mødte Opposition, og det var meget mørkt
og vi meget trætte, saa indhyllede vi os i vort Teltovertræk og
lagde os til Ro paa Marken, efter dog først at have sendt Sigur-
dur paa Opdagelse efter 111itHuus. Han blev imidlertid for længe
borte. Hestene, som vi havde pakket af, græssede omkring os og
prustede velbehagelig, medens vi snart faldt i en tryg Søvn
Tidligt næste Morgen vaagnede vi ved Sigurdurs Ankomst
med en anden Bonde og befandt os, liggende i en Vandpøl, stive
og kolde. Det havde nemlig regnet stærkt om Natten, og see! der
ligger ganske rigtigt en Bær, ikkun nogle hundrede Skridt fra os-
med friske Hostakke omkring paa Engen. Sigurdur havde ikke fundet
den »for Dagen brød frem«, —- den Slyngel, han havde sovet
under Tag Natten over, medens han lod os ligge under aaben
Himmel i Regnen!
Egentlig fortjente vi det; thi det var mest afOndskab, at han
om Natten var bleven jaget ud for at finde Huset; de Andre
troede ikke paa noget Huus og ansaae denne Extratour for en vel-
fortjent Straf for ham, thi vi vare meget gnavne paa ham for
hans Drnkkenfkab og Misviisning Men vi lærte her at sande det
gamle Ordsprog: ,,Hvo der graver en Grav for Andre, falder selv
deri,« skjøndt jeg snarere kunde fristes til at omskrive det med et
andet: »Man skal ikke lægge sig om Aftenen, hvis man vil narre
en Jslcender« — hvilket turde svare til; »Man skal staae tidlig
op for at narre 2c.«
Vel! Vi pakkede hurtigt op og ilede til Haukadalr, s Times
Ridt derfra, hvor vi leiede den bekjendte Kirke og gjorde os det
komfortabelt. Oh! hvilken Nydelse var det ikke at faae gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
