Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
Barths* tjener og følgesvend, og begge negrene Saad
og Ali — fik saa lidet mad, at vi trodde vi var dømt
til en langsom sultedød, og befolkningens fiendtlige
sindelag ytred sig paa alle mulige maader; selv ungerne
kasted sten efter os.
Mens vi blev holdt slig paa knap kost, og elendig
medfarne, raadslog stammens fornemste mænd stadig
om hvad afgjørelse der skulde tages med os, uden at
de saa ud til at kunne blive enige. De fleste holdt
paa at jeg skulde dræbes, for at de saa snart som
mulig og uden videre tøv kunde faa tag i mine eiendele.
Men nogen faa, Arämi, Kolökomi og Bu Zei’d, satte sig
imod dette. Den mest indflydelsesrige af disse tre var
Arämi; men de andre drev saa svært paa med at jeg
skulde dø, saa det saa ud til de snart vilde tage
magten fra ham.
Jeg trængte derfor stadig ind paa ham med bønner
om at han skulde hjælpe mig at flygte, og med store
løfter, indtil han endelig indsaa at hans mening ikke
vilde blive den seirende i raadsforsamlingen, og at
det derfor ikke var nogen anden redning mulig end
flugt.
Og saa slog da endelig befrielsens time. Noget efter
midnat drog vi afsted, med Arämi og Bu Zei’d som
førere. Mine eiendele var svundet saa ind, at to
kameler og et æsel var nok til at bære dem alle sammen.
Vi sneg os forsigtig udenom leiren, og naadde efter
* Heinrich Barth, tysk Afrika-reisende, findes omtalt andensteds her i
bogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
