Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uerfaren. Skulde desved Fornuftslutninger og-
naturlige Forng først have lært at kjende Tingenes-
· ·Briig og Misbritg, hvor mange gange kunde dej
da ikke have dræbt og ødelagt dem selv? Det "-tillodks
Guds faderlige Kjærlighed ikke. Han satte derfors
det-nye oguierfarne Menneske paa e—t«Sted, . hvor–
« der kun var en eeneste Ting , som kunde friste detjxh
« Mod denne Ting advarede han det. Havde han
ikke giort dette, da havde Fristelsen varet for store
Havde han derimod betaget Mennesket al Fristelse,
da havde det aldrig leert at bruge ret Fornuften ogi
herske over Begierlighederne, fordi det havde da.
ingen Leilighed til at eve sig deri- · Seer et Men-·
neske i en —Verden, hvor han kan see uden paa Tin-
gene, »om de ere onde seller gode, eller hvor en an-
den»siger ham stedse, hvad han skalgioszre eller lade ;
hvorledes skulde saadant etMenneske leere at bruge?
Fornuften? Slut et Barn sinde paa et Sted, hvor-
« det aldrig seer , hører eller smager noget af dets
·« som friger de sandselige Begierligheder3 uagt der-
al Friehed, og hold deti en uophørlig Tvang: hvor-
ledes skal det da nogen Tid lære at regiere sig selvx
Dersom man aldrig tillader det at forsee «sig,— der-?
som det aldrig seer noget, som kan friste det; skar-
det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
