Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
. ) 69
ldet kun sag meget meeres misbruge Friehedem og
saa meget hæftigere begiere Tingene, naar det en-
gang faaer Friehed til atnyde dem. f Fornuftige
Forældre vogte deres Børn for saadanne «Fr«istelser,
sont de endnu ikke ere stærke nok til at modstaae3· —
men de berøve dem ikke al Frihed, fordi de ellers
lærte aldrig at bruge deres Fornuft. De advare
dem for skadelige Ting; men naar disse Advarseler’
ikke kunde hjelpe, tillade de dem undertiden at falde, -
at støde, at brænde sig, for-at lære dem at give Agt-
pga deres Handlinger og paa Handlingernes Føl-
ger, af Skade at blive kloge, «at troe og lyde For-
ældrene, at tvinge deres Lyster, og derved endelig
komme i en Tilstand, hvori de kunde regjere sig selv-
· , Ligesom et Menneske ikke fødes for-at blive
altid et Barn, og for at boe stedse under andres
Trang og Opsigt., saa var og det første·Menneske .
ikke skabt for at blive stedse i den første og uerfarne
Tilstands—·— Det skulde siden videre ud i Verden,
hvor der varesntange Ting, som kunde «sriste» Sands -
serne til-Umaadelighed. Det skulde lære at kiende
drisse« Ting afderes Aarsager og Følger,· ·atsbestyre
sine Handlinger. selve-« spMennesket var ellers aldrig
kommen til ensuldkommen—Br—ug·af Fornuften og
»E3· » »· Friex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
