- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
2:4

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 Bemerkninger om smaa Börns Opdragelse.

arg om Smaa
Börns Opdragelse.
som det kommer fra

> 4 It er godt,
Skaberens Heender,;
under Menneskets Hender!»

alt vanslegtes

Med disse Ord indledes som bekjendt
Rousseaus berömte Weerk »Emile». De
indeholde megen Sandhed og nogen Over-
drivelse... De indeholde bl. a. den Sand-
hed, at Naturen — her den menneskelige
Natur — i og for sig ikke blot har Krav
paa at respekteres, men at det alene er

gjennem en fri Udfoldelse af de naturlige |

Anleg og Krefter at Mennesket efter-
haanden udvikles til et fornuftigt og se-
deligt og dygtigt Vesen. Men de inde-
holde — desveerre — tillige den Sandhed
at den menneskelige Natur alt for ofte
hindres i sin frie Udfoldelse og kun bli-
ver en Karikatur af hvad den kunde og
burde blive. Vor moderne Opdragelse
er ikke uden Skyld heri. Vi afrette for
meget, stille for mange wunaturlige For-
dringer.
en almindelig Erkjendelse, at Fordringerne
til enhver Tid bör afpasses efter Elevens
Natur og ikke omvendt denne efter hine.

Men gjelder det ved al Opdragelse, at
Naturen bör veere ledende Norm, gjelder
det selvfölgelig ikke mindst i Barnets
tidligste Alder. Det lille Barn bör have
Lov at fölge sin Natur; det har Ret der-
til, og vi begaa Uret imod det ved at
forhindre det deri. Det skal ikke afret-
tes, som man afretter en Hund; men det
skal heller ikke forkjzeles, — man skal
ikke staa paa Teeerne for det ved enhver
Lejlighed. Det er desverre alt for al-
mindeligt, at Opdragelsen i Hjemmet
vexler mellem den haardeste Despoti og
den kjelneste Blödagtighed. Begge Dele |
ere lige skadelige, lige fordervelige for
Barnet og lige meget imod dets Natur.
Det gjzelder at finde den gyldne Middel-
vej; og det er langt fra saa vanskeligt,
som nogle tro.

Allerede det spede Barn föler Trang |
til at sprelle. Den Energi, det er i Be-
siddelse af, fordrer Udlösning; og da den
ikke kan udlöses paa anden Maade, maa

Det er endnu langt fra blevet |

’ det ske ved allehaande meerkverdige Be-
veegelser med Arme og Been. Men i Ste-
det for at give Barnet Frihet til at fölge
sin Trang, sammensnörer man som oftest
paa det ubarmhjertigste den spede Skab-
ning. Hvor ufornuftigt, hvor skadelig
for Sundheden og Lemmernes frie Veext!
Mangen legemlig Svaghed og mangen
uskjön Form hidrörer fra denne umen-
neskelige Behandling. Giv Barnet Frihed
til at sprelle og kravle, rende og bevwege
sig, som det finder for godt, og det vil,
naar ellers de övrige nödvendige Betin-
gelser ere til Stede, voxe op som et smukt
og kraftigt Barn.

Det er endvidere en temmelig indgroet
Antagelse, at man skal »lzere» smaa Börn
at gaa. Og saa understötter man dem
og halvt beerer, halvt sleber dem hen
ad Gulvet. Det er sas interessant, synes
man, at se den lille bevzege sig paa denne
menneskelige Maade. Man tenoker ikke
| paa, at den blöde Benbygning endvu ikke
"er i Stand til at bere Kroppen, og at
, Barnet vid den for tidlige Anspendelse
let faar en legemlig Svaghed, som det
sent, maaske aldrig forvinder. Lad ogsaa
i denne Henseende Barnet raade sig selv,
lad det lere sig selv at gaa, der er intet
det hellere vil. Lad det sprelle og kravle,
indtil det rejser sig og omsider gaar.
Det er saaledes en gang Naturens Orden;
og det hevner sig at sette sig op imod
denne Orden. Og man behöver aldeles
ikke at frygte for, at Barnet ikke skal
faa lert at gasa. Det vil lere det hver-
ken for tidligt eller for sent, men netop
| paa det Tidspunkt, da det har Kraft nok

dertil.

| Men er det nödvendigt for Barnets
| sunde legewmlige Udvikling, at det faar
| Lov at fölge sin” Natur, saa er det end-
mere nödvendigt for en sund Udvikling
af dets sjelelige Liv. Det lille Barn er
’ i Besiddelse af en. udpreget Virksom-
hedstrang. Ligesom det föler Trang til
| at sprelle og kravle, saaledes föler det,
| allerede för det er et Aar gammelt, en
aldrig ophörende Trang till Beskeftigelse.
| Denne Trang bör man efterkomme; den
ler et Vink fra Naturens Haand. Man
bör stedse sörge for, at skaffe Barnet
passende Beskeeftigelse, og saa for Resten

| saa vidt muligt overlade det til sig selv.
| Det vil da tidlig lere at kjende Tingene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Aug 5 15:20:20 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free