Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Brev fra
Kobenhavn.
et Tidsskrift, afen Rekke Smaaskrifter —
kort sagt, der var Grede i alting. Men
saa antog den politiske Strid, der lenge
havde veeret standende, en saa voldsom
Karakter, at den opslugte alle andre In-
teresser, og hvorledes Situationen nu er,
ved De. Al fredelig Forhandling er forbi;
Folket er delt i to Hobe, som: kun har
de bitreste Skreldsord för hivanden.
»Pebel! "Majestetsfornzermere!» lyder
det fra den ene; »Grundlovsbrydere! Men-
edere!» fra den anden.
Under disse Omstendigheder kan der
ikke vaeret meget Haab om Fremgang for
Kvindesagen. Forbedringer i Kvindens
Stilling ad Lovgivningens Vej ere jo gan-
ske afskaarne, og selv Forhandlingsmeder
kan neppe komme i Stand. Hidtil har
vi sogt — og det har lykkedes’os -— at
holde vor Sag klar af Partierne; den har
haft Venner og Modstandere både i »Hoj-
re» og i »Venstre.» Vi har veeret os
fuldt bevidst, at Sagens Gjennemforelse
vil trekke lengere ud, naar ikke et poli-
lisk Parti tager den under sine Vinger;
men det er vor Overbevisning, at ad denne
Vej vil Gjennemforelsen dog ske sikrere
og bedre; thi da vil Kvinderne selv nodes
til at bere Sagen frem. Gjennem et Ar-
bejde, som de selv udforer og som ikke
udfores af Mendene) paa deres Vegne,
vil de modnes til, naar Sejren kommer, da
at forstaa at bruge den. Vor Forening
teller da ogsaa 517 Kvinder mod 183
Meend:
Nu er Sporgsmaalet: Vilikke den po-
litiske ”Stroms Voldsomhbed skyde Inte-
ressen for alle andre Sager bort? Og vil
Kvindesagen fremdeles kunne bevare sit
Stade udenftor Partierne?
At Interessen har tabt sig en Del, har
jeg allerede nevnit. Der indlober ikke
lenger som for Opfordringer fra de för- |
skjelligste — jeg havde ner sågt meerk-
verdigste — Foreninger om at tale om
Kvindesagen. Dog faar den overalt, hvor
den kommer frem, endnu et villigt Ore;
men Samtaler om den ender riktignok
stedse med det mistrostige: »Men nu for
Tidén kan det jo ikke nytte at tale om
den Sag.»
Og nu Stillingen til Politiken? Ja, om
Kvindesagen fremdeles vil kunne holdes
udenfor, torv jeg ikke afgjore, men at
Kvinderne ikke lenger kan holdes ude,
| det er vist. De er med allerede. TI Pa-
megtig den Beviegelse er, som nu gaar
gjennem vort Folk, at den har revet Kvin-
Striden staar om, hvor vidt Universitetets
Tilskud bör’opfores paa den eller den Conto,
om" et Panserskib skal bygges efter den
eller "den ’ Model, lader Kvinden Politik
vere Politik. Men lad det först blive
alt har lert at elske Kong Fredriks Fri-
hedsgave — saa behever ingen at kalde
paa hende, hun kommer af sig selv."
Der er, som De maaske ved, hele Lan-
det over dannet demokratiske Foreninger,
Venstreforeninger, ’Grundlovsforeninger
0. 8. vi Navnene er forskjellige, men
Meningen er den samme: at organisere
Oppositionen til en fast Her under en
Ledelse.’ Disse Foreninger har imidlertid
for den aller störste Del kun bestaaet af
Vielgere;"" Ungdommen har, som vieren-
de uden politiske Rettigheder, veret ude:
lukket. Men Ungdommen vilde nu ikke
vere udelukket frå Kampen, og saa stif-
tede den sine egne Foreninger; »Frem-
skridtsforeninger» eller »Ungdomsforenin-
ger» er de almindelige Navne. AT disse
er der iser paa Sjelland allerede voxet
en hel Del op, og de omslutter ikke blot
Mend men ogsaa Kvinder:; ja, flere af dem
har ogsaa optaget: Kvinder i, Bestyrelsen,
saaledes har den sidst stiftede valgt en
Kvinde til »Nestformand.» I Kobenhavn
har man, selv i frisindede Kredse, korset
sig over dette, thi der findes adskillige
Foreninger af Mend og Kvinder, som
aldrig kunde tenke sig, at en Bestyrelse
kan bestaa af andet end Mend — Man-
den er jo dog Kvindens Hoved. Men
»Ungdomsforeningerne» here hjemme paa
Landet, og i Bondestanden er Mand og
Kvinde ganske anderledes hinandens Lige
I end i de andre Stender. Husmoderen i
’ en »Gaard>» I. Ex. har jo sit Omraade, Me-
jeriet, hvor "hun regerer ganske som
Manden paa sit Omraade, Jordens Drift;
— Sf Enanden Bevsegelse, Forsvarssagen, som ogsaa
’ har formaacet atrive Kvinderne med, faar jeg ikke
Lejlighed til at omtale denne Gang, men maaske
"jeg i et andet Brev kan forteelle, af hvor stör
| Betydning deres Arbejde her har vieret.
| +" I Danmark tilkommer Valgretten (rösträtt)
I kun Mend over 30 Aar.
renthes sagt, er det et Bevis paa, hvor:
derne med saa strerkt, som den har. Så lenge
Alvor, lad der först blive Fare for noget,
som hun elsker, saaledes som vort Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
