- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
6:15

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt. 15

=

g hendes Arbejde er ofte nok saa vigtigt
om hans. HFaktisk har hun altsaa ligesaa
neget at sige, og naar Kvinderne paa Lan-
et hidtil ikke har taget sig meget af
Kvindens Frigjorelse,» ligger det i, at
e ikke Bar trengt til Love, da Livet gav
lem" hvad de gnskede. Men saa snart
vindesagens "Forkzempere optog Kvin-

ja, saa kom der Liv i vore Boirdekoner.
Iseer det kommunale, der vil de nok have
fen Stemme med!

Men jeg kom fra Kvindernes Delta-
gelse i de politiske Foreninger. Foruden
de allerede omtalte, er der ogsaa stiftet
adskillige hel- og balvpolitiske Foreninger,
som kun optager Kvinder, deriblandt en
her i Hovedstaden. ’ Det er naturligvis
ikke Memingen, at disse Kvindeforeninger
skal danne en Del af Demokratiets Orga-
nisation. Det kunde snarest brere Nav-
net »Oplysningsforeninger> — hvad og:
saa nogle af dem har kaldt sig — thi
de gaa ud paa gjennem Foredrag og Dis-
kussioner at give Kvinderne bedre Ind-
sigt i de politiske Forhold og derigjen-
nem vekke deres Deltagelse for Kampen.

Hvor ny denne Kvindernes Deltagelse
i Politiken er, legger sig for Resten al-
ler tydeligst for Dagen gjennem et enlelt
lille Ting. Et dansk Folkemede paa Lan-
det kan umulig tenkes uden Sany; et
TForedrag maa indledes og efterfolges af
en eller flere Sange for at seette Tilhorere
og Foredragsholdere i den rette Stemning.
’Thi det er — i Modstetning til Svensker-
nes Sang — Stemningen og ikke Kunst-
nydelsén, det kommer an paa. Vihar da
ogsaa en Rigdom paa Samlinger af Sange
til dette Brug. Men her viser sig et Savn:
vi har saa godt som ingen Sange, der eg-
ner sig til at synges i en Kvindelforening.
Vi har et Utal al Sange om Kvinden som
sBlomsten i Nords», som »Dronningen i
Ungersvendens Dremme» mi my men
al Sange der kalder paa Kvinden som Men-
neske, som Mandens Lige og Medhj:elp,
har vi kun en. Den er — betegnende
nok — allen Bonde, Mads Hansen:og den
begynder — ogsaa ret betegnende — med
i sin forste Linje at feje alle de gamle
Fraser af Vejen med et
» Vi har sagt det saa tit,
og du ved det saa godtt> :
AT Digte, der taäler i Kvindens ege
Navn, har vi ogsåa kun et, det er Marie

"vi kunde stole påa det!
| ikke glemme, og ingen af Kvindesagens

Wexelsens »Her sidde vi Kvinder stille>,
hvis Grundtone er det Ord, som passer
saå vel i vor Tid:

— — naar Miendene trenges,

då trenges vi Kvinder med,
Men vi trenger haardt til en saadan Kvin-
dernes Opsang som ”Topelius’s herlige
Digt til Emma Aström!

Det er en Selvfolge, at Kvindeforenin-
gerne gjerne vil here kvindelige Fore-
dragsholdere. Uheldigvis har flere af
vore bekjendtere Kvinder i denne Vinter
af forskjellige Grunde holdt sig passive.
De enkelte, der har veret til Raadighed,
har da maattet beere Dagens Byrde og
Hede, iser Froken Kirstine Fredriksen,
som ved Siden af sin Lererindegjerning
og sin psedagogiske Forfattervirksomhed
dog har holdt flere Foredrag i de omtalte
Foreninger, f. Ex. om Pestalozzi, om Kvin-
desagen, om Pauline Worm. Frk Marie
Pingel, Sester til den bekjendte Arbej-
derven, Fölketingsmand Dr. Pingel, og selv
Forfatterinde til flere historiske Arbejder,
har i Oplysningsforeningen i Ringsted
holdt et Foredrag on Leonore Christine.

Alle de Foreninger, jeg her bar om-
talt, tilhore »Venstre.» Nogen konserva:
tiv »Primrose League» som de engelske
Damers har vi ikke, og faar vi ganske
sikkert heller ikke for det förste. Det
kunde altsaa nok se ud til, at Kvinde-
sagen jevnt men sikkert gled over i Ven-
stres Hzender. Man herer heller ikke
sjelden siges, at nu faar Kvindesagen sit
naturlige Standpunkt. Eller som en gam-
mel Bonde for kort siden udtalte sig til
en af mine Venner: Jeg synes, I Kvind-
folk skulde nu seette al jer Kraft ind paa
at hjälpe Venstres Sag frem; af Hojre
kan I jo dog ikke vente noget, men naar
vi först sejrer, skal vi nok hjälpe jer
igjeu.> Hertil kan jeg kun sige: Ja, naar
Men jeg kan

Forkempere ber glemme, hvordan det
gik i Amerika. ”Trofast kempede Kvin-
derne der for Slavefrigjorelsen med Opgi-
velse al deres egen Sag, fordi de stolede
på Abolitionisternes gyldne Lefter: Forst
Negeren fri og strax efter Kvinden! Og
hvor blev de ikke svegne! - Ikke en, selv
af de edleste Mend, ansaa sig for bun-
den til det Lofte, der var givet Kvinder.

Paa den anden Side hores i den senere
Tid jevnlig fra de liberales Lejr Advars-

I ler mod at vente, at Kvinderne, naar de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free