- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
7:11

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt.

11

venter på. Du synes jeg lever Dig for lenge;
tenk, om Du blev kvit mig!» Han rystede
hodet frem og tilbage og talte i en vran-
gende tone, som om han efterabede en eller
anden.

Hans kone åbnede leberne, som vilde hun
protestere, men så tog hun sig i det og satte
sig stilferdigt ned.

»Men det kan Du skyde en hvid pind
efter» vedblev han barsk, »både Du og
han, husvennen Din, som du går og tisker
med om dagene.»

»Anej, Carsten, sig nu ikke sligt, Du har |

synd for det», stemmen var bedende.
»Synd for at jeg gjennemskuer Dig! Tror

Du ikke jeg forstår, hvad han og Du pönser

på? Men Du kan gjerne sige ham, at det

nytter ikke, han venter på Dig. Du blirikke |

enke på det förste, min mor.»

»Enke, — jeg! Thomsen, han er jo en
gift mand.» Hun så hjelpelöst på ham.

»Og ikke heller får Du mig op til Vestre
Aker”, nej, så pine, bitter död! Nu bandte
jeg», og han slog i bordet, så opdrekningen
dansede. »Gal jeg! Det skal Du aldrig i
evighed få det til.»

Fru Holm skjenkede kaffe og satte hen
til ham.

»Hvor pent dit hår ser ud i dag, Car-
sten», sa hun venligt, i det hun gik tilbage.
»I grunden er det endnu så fyldigt og blankt.»

Han strög sig varsomt med bånden over
sin tynde frisure og lod fingerspidsene glide
ned igjennem de spidsvoksende, visne skaeg-
dusker. »Ja, det skulde jeg mene» — mum-
lede han fornöjet. »En har jo veret en
smuk mand i sine dage», föjede han lidt
efter til og rettede sig op med en stolt mine.

Der körtes trin udenfor. Fru Holm så
hurtig mod dören og bed i underlieben som
for at stagge sin uro. I detsamme trådte to
halvvoksne gutter ind.
börn, og der var kun et år imellem dem.
Det var vakre gutter, den seldste iser, som
havde ’ lyst, kröllet hår og åbne, blå öjne.
Han var lidt spinkel bygget, men udmerket
velskabt, og hans nye mörkeblå bukser med
jakke og vest af samme stof sad så godt på
hans slanke lemmer. Den anden var mere
firskåren og havde et bredere ansigt med

brune, smilende öjne og sort, glat hår. De |

var kledt aldeles ens, når undtages, at deres
små, kulörte silkeslips var af forskjellig farve.

+ Egnen, hvor Gaustad, sindsygeasylet, ligger.

Det var deres eneste |

res röde kinder og blanke öjne fortalte om
en lang morgensövn.

»Godmorgen, godt nytår!» — sa de begge
| to på en gang, idet de satte sig til bords.
1 Fru Holm önskede dem det samme og
| nikkede kjerligt til dem. Deres far var op-
| tat af avisen og lod ikke tilat bemserke dem.
|| Begge gutterne kastede fra siden af et sky
blik på ham og så derefter usikkert spörgende
på moren, hvorpå de gav sig ilag med mål-
tidet.

»Nå, gutter» -— sa doktor Holm pludse-
lig uden at se på dem, »har dere sovet godt
i nat?s

»Ja tak, papal» — svarte de i munden på
hinanden.

Det var tydeligt af deres beviegelser, at
|| de var bange for at gjöre stöj. Når de satte
| koppen fra sig, skete det varsomt og sagte,

og når de bad moren rakke sig et eller an-
| det, var det med dempet stemme.

Alligevel var den seldste uheldig og kom
til at velte sin melkekaffe ud over dugen
med et rabalder, så de alle skvat sammen.
’ Han blev bleg i kinderne og sendte sin mor
et hurtigt blik.

»Hvad skal dot bety, at Du griser således
til, gut!» for doktor Holm op og betragtede
I; ham med et bistert blik.

Gutten blev siddende ubevegelig uden at
svare.

»Han kunde ikke hjälpe det, papar —
det var den yngste, som talte; stemmen var
| lav, nesten hviskende.
| »Hold mund, Magnus!
I Dig?»
| Der blev et par sekunders dödsstilhed.
| Fru Holm lagde sin serviette over det våde
| sted på dugen, tog koppen og fyldte den på
BY:

Hvem taler til

» Vil Du svare, Sigurd!» tordnede doktor
| Holm. »Hvad skal det bety? spör jeg.»

Gutten rörte sig fremdeles ikke. Hånden
lå endnu på den plet, hvor den var sunken
ned, da han tabte koppen. AF og til blin-
kede han nervöst med öjnene,

»Så svar dog, Sigurd» — hviskede fru
| Holm, idet hun böjede sig ned og lod som
| hun tog noget op fra gulvet.
| »Jeg kom til» — sa nu Sigurd med en
| underlig tör stemme og så et öjeblik hen på
sin far.
| >»Kom = til» hermed faren. »Har
I Du lov at komme til, Da? Hvad sidder Du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free