Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 9
suk. gled en ned i en lenestol, fäsde, sig
bagover og lukkede; öjnene,
MN vt
äk
Hendes ungdom var gåt hen i tant og
fjas. Fra sit sekstende, år, da hun blev kon-
firmeret, hayde hun. veret meget med, Hun
havde havt en. del forelskelser af dem, som
varer höjst 14 dage. , Så var hun bleven
red for sit fygtige sind og havde foresat
sig, at få en. ordentlig kjerlighed. Hun havde
lest noget om at den, som vil vinde en men-
neskesjzel, må udlevere sin egen, og siden
da begyndte hun at gi sig mere hen i v2&e-
sen og samtale, når hun traf en herre hun
syntes. om. Men det gik ikke som hun tenkte.
Mzendenes kur havde veret så altfor pågå-
ende. De havde tilladit sig friheder, som
havde oprört og skremt hende, og når hun
så trak sig tilbage i skrek over sig selv,
fordi fejlen dog måtte stikke hos hende, havde
det vist sig, at de ingenting vilde hende.
Gang efter gang havde hun foresat sig at
vere forsigtigere ved neste lejlighed, men
altid var det endt på samme måde. Da hun
var tyve år gammel, sa hun sig selv, at nu
endelig. var hun bleven voksen:
lert at foragte kjerligheden. Ingen skulde
bilde hende ind, at alt det var andet end det
usleste pöjt. - Hendes. vesen blef afvergende
og; angribende, :Hendes sind samlede sig om
dette ene at vere på sin post, Hendes mor,
som för havde bebrejdet hende, at der var
noget udfordrende i hendes måde at vere
på overfor herrerne, skjendte nu, fordi hun
var foörneermelig afvisende. Alt som tiden
gik, gled hun over i en art velvillig ligegyl-
dighed. Ved fireogtyve års alderen troede
hun sig udslukt og ferdig.
Så var det, at hun stödte på Holm. Hun
vidste akurat om ham, at han som ung stu-
dent havde veeret patient på et galehus i
Slesvig et halvt års tid, at han havde tat
medicinsk embedseksamen med laud, og at
man sa om ham, at han havde fört et vildt
liv. Hun traf ham af og til i en af sine
veninders hjem. Engang i et aftenselskab
havde man efter bordet siddet og talt om en
midaldrende lege, der nylig havde giftet
sig I med en pige på 19 år. Man beklagede
hende og sa det var synd, hun skulde
kaste sig bort til. slig en halvgammel
roué. Holm forsvarte ham og mente,
der fra hans side intet var i vejen for,
at -gteskabet kunde bli lykkeligt. En af
| skyld, frne,
» en elektrisk rystelse igjennem hende.
Hun havde
at
I gi sit liv.
at |
| fruerne havde slåt rynker på nsesen og mum-
| let noget om en fyr med den fortid. »Men,
du gode gud, han elsker hende jo!» havde
så Holm råbt. >»Ja vist, ja, det har han
gjort med -så mange», havde så damen tat
til gjenmele, »og desuden, De tror da vel ikke,
at sådan en smule kjerlighed skal kunne
gjöre et menneske til en anden?» >»Jo und-
det er netop hvad jeg tror»,
havde så Holm forsikret. »Kjerligheden er
den livets hellige ild, der renser og gjenföder,
ja, se De blot, jeg spöger ikke; her erikke
tale om veerdige eller uvserdige, når kjaerlig-
heden treffer deres hjerter, så er de ud-
valgte og frelste.»
Hans ord havde havt en egen, halvt for-
blöffende, halvt betagende virkning. Et par
ganske unge piger forsögte at trekke på smi-
lebåndet med et forlegent eller fniseferdigt
udtryk, men hun, som senere blev hans hu-
stru, fölte sig tilmode, som om der var gåt
Hendes
öjne havde ufravendt hvilet på ham, mens
han talte. Da han sluttede, så han hen på
| hende med et blik så ömt og strålende og
hengivelsesfuldt, at der gjöd sig ud over
hende som et bad af varme stråler. Uden
röre sig lukkede hun et öjeblik öjnene.
Hun var blendet som ved glansen af noget,
hun vilde kalde for åbenbaring, I samme
nu vidste hun, både at hun elskede ham og
at hun var gjenelsket. Dette var kjerlighe-
| den, således måtte den komme over et men-
neske. Om aftenen, da hun kledte sig af,
| brast hun i gråd foran spejlet og lovede sig
selv i dyre ord, at ham eller ingen vilde bun
Og da hun så blev forlovet med
ham — den tilstand af lykke! Om sligt havde
| hun aldrig drömt. Og det var hende, som
havde ladt hånt om kjeerligheden! Nu havde
| han fölt dens undergjörende. magt. Den
| havde forvandlet hende. Hun var bleven
| god, helt igjennem god. Da hun gik tilkon-
firmation, havde presten talt så meget om
det at födes påny. Nu vidste hun hvad
det betöd. Til tider fölte hun sig löftet af
en overströmmende taknemmelighedsfölelse;
hun måtte knele og grede af glede. Hvad
kom det hende ved, at hendes forzeldre havde
imod forlovelsen, at de sa han var for gam-
mel og at der var sindsygdom i hans slegt,
at. de overhodet ikke syntes om ham.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
