Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
>
2
anklagelsens bitre tårer, fordi hun ikke havde
moderkjerlighed nok. Da det andet barn
kom, gik det hende ligedan, men da var det
ikke noget nyt, og hun tog det, som det
ekulde så vere.
På den tid var det, at hendes mand rejste
op til en af vestlandets byer for at undersöge
forholdene og om muligt oprette en privat
sindssygeanstalt der. Planen lykkedes over
forventning. Ejendommen, som han havde
set averteret til salg, egnede sig fortrinligt
til öjemedet, og den pengesum, der fordredes
udbetalt, var mnetop hvad han kunde dispo-
nere over. Han opgav straks sin stilling på
Gaustad og kunde allerede efter et halvt års
forlöb skrive til sin hustru, at nu var alt be-
redt til hendes og börnenes modtagelse.
Livet i den vestlandske by behagede
hende fra först af ikke. Men lidt efter lidt
blev hun draget ind i en hvirvel af selska-
belighed og blev snart själen i den kreds,
som gik for at vere byens förste. Aldrig
havde hun levet så morsomme dage. Vinte-
ren forlöb med baller og sammenkomster og
privatkomedier, og om sommeren lå hun
med börnene i Hardanger og havde foruden
landlivsglederne også den fornöjelse at gjöre
— vintervennerne,
på de östlandske herrebekjendtskaber, der
tillbragte sommerferien sammesteds.
Efterhånden blev hun imidlertid inderlig "|
tret og kjed af dette liv. Hun trak sig
mere tilbage og omgikkes en tidlang så godt
som bare nogle unge legger, som hendes mand
var kommen i beröring. med, og som skifte-
des til at vere hjelpeleger på anstalten.
Til alle disse leger havde hun stået iet
intimt venskabs- og fortrolighedsforhold, en
efter en. Hun havde veret meget liberal i
retning af de friheder, hun gav dem lov til
at tage sig ligeoverfor hende, Alle de små
tilnermelser, som en vis sort herrer tillader
sig overfor den kvinde de »lzegger an på», lod
hun passere uden at lade som hun merkede
det. Et og andet lidenskabeligt udbrud, som
et knugende håndtryk, ja, endog et hurtigt
kys på kind eller hår ved en ilsom afsked
i et belejligt öjeblik, skremmede hende hel-
ler ikke. Men så snart de optrådte som
— hendes begjerende elskere, der fordrede no-
get positivt fra hendes side, gjorde hun kort
proces og tog fat på den neste. De måtte
gjerne sverme for hende og vere forelsketi |
hende, det hjalp til at fordrive tiden, og 16e- |
som kom på besög, jaloux |
I sten fik blive deres sag; men hun havde
| svoret i sit hjerte aldrig mere at gi sig så-
|| ledes hen til nogen mand, at en forandring i
| forholdet kunde volde hende det mindste fnug
| af smerte.
| Hendes mand var i denne tid höjst mis-
| fornöjet med hendes opförsel. Han vidste
I ikke noget bestemt, men det ligesom lå i
| luften omkring ham, at ikke alt var som det
skulde vere mellem hans kone og husven-
nerne. De hviskende téte-å-téter, det pludse:
| lig afbrudte snak, når han kom tilstede, de
| lange spaserture i byens ensomste omegn,
| de talende blikke, den nervöse ujevnhed i
| tonen, de bratte overgange i samtalerne, dette
| og mere lignende, som ikke kan siges, men
| må föles og fornemmes, vakte hans mistanke
| og endte med, at han blev besat af den mest
| forterende skinsyge. Når han så gjorde
| sin kone bebrejdelser for det maskopi hun
| havde med disse ugifte mennesker, forsvarte
| hun sig aldrig, men i sit stille sind sa hun
til sig selv: »Det blir nu ikke anderledes.»
Så havde de förste symptomer til Holms
| sindssygdom vist sig. Det begyndte med, at
Lan om netterne lå og drömte om hende og
den af husvennerne, der for tiden havde hen-
| des fortrolighed, og siden ikke vidste, at han
havde drömt det, men påstod, at han havde
set og hört altsammen. I begyndelsen bröd
hun sig ikke stort om det, men efterhånden
blev disse hans drömme hendes livs redsel,
För han drömte så ofte sandt. Undertiden
kunde han ordret fortzelle hende, hvad hun
havde sagt den foregående dag og på en prik
| gjengive de situationer hun havde veret i.
Tilsidst forekom det hende, at han vidste be-
sked om alt, og at intet var skjult for ham.
Hun blev efterhånden aldeles fortvilet. Hver
morgen, når hun vågnede, lå hun i feberangst
og ventede på bvad der vilde komme. Det
var som om höjere magter havde blandet sig
ind i det og havde sat en stopper for hende.
Hun blev sky og angst og hensank i nagende
grublerier. Tilsidst fölte hun sig ganske
knekket. Denne gådefulde mysticisme or-
| kede hun ikke at kjempe imod. Hun gav
| sig over og trak sig tilbage fra alt og alle,
| forsögte at beskjeftige sig mere med börnpene,
der nu var i 8—9 års alderen, men fandt in-
gen tröst i det. En mörk pessimisme fik
overtaget hos hende. Hun var brödefuld og
hendes mand var brödefuld, og gutterne var
brödefuld som afkom af brödefulde, og hele
verden var en eneste pöl af bröde og synd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
